Et stort arbejde.

Jeg får ikke taget billeder for tiden. Men her er et, som Williams dagplejemor tog i går - det er William til venstre! Han havde stadig skørtet på, da vi hentede ham, og humøret fejlede heller ikke noget. Senere blev han dog syg, og kaster op, men det er ikke i vores regi! Jeg har også haft andet at tænke på.
I denne uge har vi haft to dødsfald i menigheden. Det er ellers et år siden, vi sidst havde en begravelse, hvilket er underligt, da vi jo er over 700 medlemmer. Heldigvis kender vi hinanden så godt, at der altid er anknytningspunkter til det liv, der er afsluttet. Begravelser, der oftest er bisættelser, da de fleste bliver brændt i dag, er en meget vigtig anledning. Her bliver det synligt, hvad kirkens tro og teologi er - i salmer og sange i ritualer og i fortællingen om Gud og den afdøde.
I dag var der en pårørende, som lige skulle høre, hvad det var, der blev sagt ved jordpåkastelsen. Vi siger: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive" (nogenlunde som det står i 1. Mosebogs 3 kapitel) - men 3. led lyder: "Men Jesus Kristus, vor Frelser, skal opvække dig på den yderste dag!" (og ikke, som i Folkekirken: "af jord skal du atter genopstå") - Det understreges, at det er Jesus, der gør det.
Kirken var fuld, og det er den oftest, når vi begraver vore døde. Bagefter havde familien arrangeret kaffe og mad i menighedssalen med sang og fortællinger af gode oplevelser fra det levede liv.
Det er et stort arbejde, at holde en begravelse - men ikke kun stort i betydningen svært!