Dagen har indeholdt kollegafællesskab også med præsterne fra den lokale sognekirke. Det har været både nyttigt og hyggeligt! Senere var det tid til en samtale i det, der hedder Sjælesorg. Det er en teologisk term, men jeg har opdaget at ordet har skiftet betydning, så det nu bliver brugt på samme måde som ordet hjertesorg. Sjæle-sorg kommer fra tysk og har grundbetydningen: omsorg for sjælen. Det har altså ikke noget med sorg at gøre, men omsorg = at sørge for. Underligt, som ord skifter betydning. Jeg har hørt det tre gang inden for kort tid.
Da jeg kom hjem, var William hos os. Han er ikke helt rask men ville dog gerne med til familiegudstjeneste. Det var rigtigt dejligt at sidde på bænken sammen med ham og alle de andre børn og voksne. Louise ledte os gennem B for BØN, og vi skrev bønner på forskellige måder, sang og delte nadver. Bagefter var der flæskesteg og is. William spiste kun is, men det er vel ok, når han lige har været syg.
Nu har vi været i LOOP og jeg tror dagen slutter med Wallander på DR1.
4 comments:
I er da seje, at I kommer af sted til loop efter gudstjeneste og fællesspisning. God bedring med det bette pus :-)
Noget af det fine ved vores famliegudstjenester er, at de begynder kl. 17. kl. 18 spiser vi og kl 19 går vi hjem. Så der er en aften bagefter.
Ja, det er sjovt, som ord skifter betydning - fx også 'bjørnetjeneste'. Jeg optog Wallander og har den til gode.
Rigtig god bedring med den lille mand!
Madame - det der med at optage, det får vi aldrig gjort. Men Wallander kan du glæde dig til!
Post a Comment