Askeonsdag - fasten begynder



Faste: for at fordybes og rodfæstes

 Dette indlæg er også at læse i Metodistkirkens blad Himmel&Jord nr 1 i år - netop udkommet.

”Vejledning om fasten” er en lille bog skrevet af Peter Halldorf, præst i den svenske Pinsekirke, forfatter og retræteleder. Bogen er udgivet på forlaget Credo i 2004

Nedenstående citater er hentet fra denne bog:
”Enhver faste begynder med, at vi ser på vore liv og vores måde at leve på. Vi stiller spørgsmål til os selv: Hvad i mit liv risikerer at tage for meget plads? Hvad trækker mig let i en retning, jeg ikke ønsker? Hvad er det, der må dø en lille smule, for at jeg kan leve mere helhjertet?”
”Et af de billeder, der tydeligst belyser, hvad fasten indebærer, er beskæringen. Enhver haveejer ved, at det svære ved beskæringen er, at den skal foretages på de gode planter.
At beskære er at acceptere begrænsningens princip.”
”I urkirken gjorde man onsdag og fredag til fastedage. At det lige var de ugedage havde en frelseshistorisk baggrund: onsdag var den dag Jesus blev forrådt, fredag den dag han døde. Jøderne fastede regelmæssigt på mandage og torsdage. ”
(John Wesley og de første metodister genoptog urkirkens fastemønster og fastede en del af onsdag og fredag hver uge.)
”Allerede i 300-tallet kom den særlige tid på året som vi kalder fastetiden til at tage sin form. Forbilledet for fastetiden er Jesu fyrre dage lange kamp i ørkenen, men også Israels fyrre år lange vandring gennem ørkenen. Grunden til at den indledes med en onsdag (Askeonsdag), er at søndagene er fritaget for faste; de er altid ”opstandelsesdage.”
”Jeg vælger hellere en let faste, som varer længe, end én som er byrdefuld i begyndelsen og hurtigt holder op” – sådan sagde en af ørkenfædrene. De erfarne ved, hvad de taler om. De ved, at den største årsag til at mange af os nybegyndere mislykkes i vore åndelige øvelser er, at vi lægger for hårdt ud.”

Den åndelige erfaring understreger mådeholdet, ikke mindst når det gælder fasten, og advarer mod de alt for store ambitiøse åndelige projekter. Bag disse lurer hovmodet nemlig, og de bliver oftest kortlivede.
”En god ven fortalte, hvordan han på den første dag i fasten, askeonsdag, trak stikket ud til fjernsynet og stillede det ind i et skab. En anden sagde: ”Under fasten rationerer jeg avislæsningen til to dage om ugen.”
”Når vi vælger noget fra, er det ikke af foragt for kroppens og sindets behov. I fastetiden afstår vi fra noget godt til fordel for det større gode. Fastetiden opmuntrer os til at genoptage de bønner, der er forstummet i vores liv. Via åndelig læsning får vi del i livets brød under fasten. At fx gennemlæse et helt skrift i Bibelen langsomt og forfra – kan være en udmærket målsætning for fasten. En anden kan være at følge en bibellæseplan. Læs langsomt – korte stykker ad gangen – så ordene kan synke ind i hjertet.

” ….vi afstår i solidaritet med vores brødre og søstre over hele jorden, som dagligt ser Paradisets lukkede porte spejle sig i tomme tallerkener og stum lidelse. Fasten som solidaritetshandling med den, der lider nød, må få praktiske konsekvenser. Det kan fx komme til utryk ved, at vi dagligt giver noget til mission eller til andre indsatser for mennesker i nød.
Hver aktiv ”fastehandling” som er med til at ”løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte undertrykte i frihed og bryde hvert åg” er et sandt udtryk for det, som profeten Esajas kalder, den faste Gud ønsker (Es 58:6)”