Samsø arbejder på at være grøn, også energimæssigt - som Læsø og flere af de danske øer. Vindmøller er smukke, synes jeg!
Vi boede i Sælvig-bugten med Nordby som den nærmeste større by. Det er en meget smuk by - minder om Bornholm men er helt sig selv. For eksempel har de i Nordby et "Kardemummeby-agtigt" klokketårn, hvor solen ringes ned hver aften. Historien er, et kirken ligger ude på landet, så ingen kunne høre klokken. For at få styr på, hvornår arbejdsdagen ophørte, måtte kirkeklokken flyttes - derfor det lille klokketårn midt på torvet.
Husene i Nordby er ren idyl!
Omkring gadekæret ligger de kønne huse tæt. Desværre er de fleste udlejningshuse, hvilket betyder at de må stå tomme en stor del af året. Jeg tror nu godt vi kunne overveje at leje os ind i et af dem. Det gjorde ikke noget med lidt bedre plads end i en campinghytte næste gang!
10 comments:
Sikke nogle dejlige billeder! Ja, i et lille bondehus havde I nok haft bedre plads end i en campinghytte. Jeg har aldrig været på Samsø, men det må være en spændende oplevelse.
Jeg har heller ikke været på Samsø, men det er absolut på min vil-gerne-liste. Det ser ud som en dejlig ø og en dejlig tur I havde.
Madame - egentlig er jeg imponeret over, så fint det gik i den lille hytte! Samsø er bestemt en dejlig ø - og let at komme til.
intetnyt - et oplagt mål for en lejrskole:-)
Det ser utrolig dejligt ud!
Jeg er en stor tilhænger af ferier i Danmark og har en lidt tåget plan om at se hele hele landet, men havde vist egentlig glemt, at vi har en del små, beboede øer. Der er emner til en del ferier ...
Dejligt at du er godt hjemme igen og Samsø har jeg vist ikke været på. Men det ville da være dejligt at kunne bo i ren stråtækt idyl :-)
Rasmine - øerne er spændende. Jeg har holdt alle min barndoms sommerferier på Venø i Limfjorden. Min store drøm er Anholt!
Lene - Samsø er mild og god! Og da vist stor nok til at en MC giver mening:-)
Jeg, som er opvokset ved Limfjorden, har aldrig sat mine ben på Venø - for dårligt!
Rasmine - sådan kan man godt sige det:-)
Post a Comment