Sunday, August 26, 2012

Dejlig dåbsgudstjeneste

Det er fest i kirken, hver gang vi har dåb. Der er mange i kirke, som regel også flere børn end en almindelig søndag. I dag havde jeg glæden at døbe denne dejlige lille pige. Hun hedder Ingrid! Efter dåben synger menigheden sidste vers i "Nu titte til hinanden" - det begynder "O, du som os velsigned og tog i favn de små...". Mens dette synges, bliver den nydøbte vist frem for menigheden.
Kollega Louise holdt en dejlig prædiken om at vi kan døbe børnene og stimulere deres naturlige tro og tillid til livet og Gud, men vi kan ikke bestemme for dem, at de skal tro. - I dag var der også Børnekirke, dvs. at børnene efter dåben havde deres eget kirkerum med Bibelhistorie, alterbord, legetøj og mulighed for at lave en tegning til en lille bog til Ingrid. Hvor mange har vi været i arbejde? En organist, en kaffebrygger + tre opvaskere, en guitarist, en bassist, to kirkevagter, to Børnekirkefolk. Og så to præster naturligvis - de eneste lønnede, de andre arbejder efter min mors devise: "Arbejd for Herren, lønnen er ussel, men frynsegoderne er Himmelske:-)"  Hvor mange var vi i kirke? over 100 tror jeg.
Tak til Dorte Bhutho for billederne - hende glemte jeg at tælle med! Se flere billeder på www.Strandby-metodistkirke.dk

2 comments:

Madame said...

Det må noget af det mest livsbekræftende at stå for en barnedåb. Dejlige billeder Charlotte og at dejligt at læse om jeres Børnekirke!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja dåben er den dejligste bekræftigelse på livet og glæden.