Vores nevø Jonas og hans kære Charlotte blev gift i går. Jeg havde fået lov at forestå vielsen - hvilket jeg betragter som en ære, da der er flere præster at vælge imellem i familien.
Vi var 100 til festen, som blev holdt i den fine ny lade hos Anne Mette og Niels, der også er leverandører af det dejligste kalvekød. Køer og kalve måtte dog undvære tag over hovedet denne august aften og nat. Til gengæld kunne dyrene glæde sig over musik og glade gæster, hvis det ellers er noget, de sætter pris på.
Der var pyntet smukt, maden var i top der var plads, hoppepude og slushice til børnene og festen varede til langt ud på natten.
Tak for en dejlig fest og må Gud fortsat velsigne de nygifte!
8 comments:
Den fest gad jeg godt have været med til.
Brudens kjole er skøn. Den må kunne kopieres, evt.i kort udgave ...
Hvor ser det dejligt ud med fest i smukt pyntet lade og hele 100 gæster. Tillykke til de nygifte - det må have været en stor oplevelse for at dig at vie det unge par.
Rasmine - ja, mon ikke - det var en meget smuk kjole!
Madame - Det var et bryllup, vi ikke glemmer i familien!
Hvem skulle tro, at det var en lade. Hvor ser det bare smukt og stemningsfuldt ud. Og så er jeg helt vild med at man kan se halmballer bag brudeparret, :-)
Hvor ser det smukt og romantisk ud :-)
Lene - det var meget smukt og fint det hele. Og af halmballerne havde de lavet et sted, hvor børne kunne lege og se film, eller bare lægge sig og sove.
intetnyt - det var lige, hvad det var!
Post a Comment