Thursday, June 21, 2012

Årets længste dag!

 Jeg har altid følt mig ekstra heldig, fordi min fødselsdag falder på årets længste dag. I år har det været en dejlig lang og lys dag. I Skagen, som ligger 35 km nordpå, stod solen op 4.16, som det allerførste sted i landet. Almindeligvis rammer solen Bornholm som det første i Danmark. Men lige nu hælder jordens nordlige område maksimalt mod solen, så vi får dens allerførste stråler. Og solen er ikke gået ned endnu - det sker 22.25. Mørkt bliver det jo ikke rigtigt. Selv i de få nattetimer, hvor solen er under horisonten, er himmelen rød mod nord.
Marianne kom med hjemmelavede gaver!
Billederne viser et udsnit af mine fødselsdagsgaver - bl.a. er der koncertbilletter til Paul Simon - så bliver det ikke bedre! Tak, kære børn! - Og så bliver det regnvejr i morgen? Jeg tror lige jeg løber mig en tur.
(Tak til Kr.dagblad for oplysningerne om årets længste dag)

5 comments:

Madame said...

Tillykke med fødselsdagen - sikke nogle dejlige gaver du har fået, koncert og lækre sko! Og det var spændende at læse om årets længste dag.

Lene said...

Hjertelig tillykke med fødselsdagen og med bryllupsdagen, det lyder til at have været en dejlig dag sammen med familie og venner :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det var dejlige gaver og en dejlig dag!

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - Tak, ja vi havde en skøn dag!

Fru Olsen said...

STORT tillykke med fødselsdagen i går. Er kun en smule misundelig på koncertbilletterne. Poul Simon har været en af mine foretrukne siden ungdommen. Og jeg har haft den glæde at være til flere koncerter med ham. Men altså ikke denne gang...