Vi har haft en dejlig Café Qvindfolk i dag. Mange havde fundet vej til god mad og ikke mindst - Lenes fine fortælling om sit arbejde på afdelingen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen.
Hun fortalte levende og engageret, og tiden fløj, så vi for en sjælden gangs skyld gik et kvarter over tiden.Vi blev klogere på noget, vi alle ved lidt om i forvejen. Jeg bliver altid betaget af at lytte til mennesker, som brænder for deres arbejde. Når det gælder Lenes fortælling tænker jeg, at det er godt at vide, at hvis jeg eller en af mine kære pludselig skulle være i den forfærdelige situation, at have mistet sprog, hukommelse eller bevægelse, så er der professionelle mennesker, der vil gøre deres yderste for at hjælpe mig tilbage til livet.
Og jeg vil huske at takke hver dag, fordi jeg ikke har brug for deres hjælp!
6 comments:
Ja, det skal man huske! Tak for påmindelsen :-)
Rasmine - det er ingen selvfølge!
Og jeg siger tak for en dejlig dag. Jeg tror, jeg skal finde en, som vil med mig til en kvindelørdag i det nye år :-)
Lene - I skal være så velkomne!
Hurra for Lene :-)
intetnyt - nemlig!
Post a Comment