Thursday, October 27, 2011

En B-kendelse!

I går fik jeg en uventet friaften - den blev tilbragt sammen med husbond først i
LOOPog derefter i svømmehallen, som vi de sidste 20 minutter havde helt for os selv. Jeg havde nok forventet at kunne sove som en baby - eller rettere som en teenager efter at have været fysisk aktiv. Men nej, jeg sov ret dårligt i nat.
Til morgen hørte jeg Poul Friis på p1, og i dag handlede det om A- og B-mennesker. Jeg har hørt formanden for foreningen af B-mennesker før, og det er ret opmuntrende for et udpræget B-menneske som mig. Det er nu bevist, at det er genetisk bestemt, om vi er A- eller B-mennesker. (Der er selvfølgelig mange mennesker, som ikke er nogen af delene.) Det handler altså ikke bare om at B-mennesker skal tage sig sammen og komme igang fra morgenstunden, hvor det jo er så dejligt og morgenstund har guld i mund. B-mennesker er simpelthen ikke klar så tidligt på dagen, og slet ikke om vinteren, hvor det er mørkt selv efter skolen er begyndt.
Heldigvis har jeg et job, hvor jeg sjældent behøver at skulle møde andre mennesker før klokken 10, hvilket er det tidspunkt, hvor B-mennesker er klar til at fungere. Nå, tænker du måske - hun sover nok længe? Næh, faktisk sover jeg ikke så længe som min A-mand, der tilgengæld ligger i sin seng før kl. 23. Men jeg står senere op, det er sandt. - Næsten ligegyldigt hvor træt jeg har været i løbet af en dag, så er jeg altid vågen og frisk mellem 23 og 1 nat - lige nu sidder jeg fx. næsten midnat og skriver dette indlæg. Hvis jeg slutter nu, kan jeg lige nå at være i seng inden kl. 24. Måske skulle jeg prøve?

3 comments:

Madame said...

Det er sjovt, så forskellige vi mennesker er med hensyn til døgnrytme. Selv om jeg i mange år havde skiftende vagter, kunne det ikke ændre på, at jeg er A-mennesker. Selv nu, hvor jeg kan stå op og gå til ro, når det passer mig, er jeg stadig A. Og husbond sover sødeligt her klokken 9 om morgenen :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det lyder som om, I har fundet en god rytme.

Jan Samuel said...

Ønsker deg og din familie en velsignet god helg med:
1 KORINT.9 FRA VERS 19 TIL VERS 23
2 KORINT.9 VERS 8

Fint hvis dere husker meg og min familie i bønn.

Hilsen Jan Samuel