Hjemme igen

Jeg har haft en dejlig uge på S:t Davidsgården ved Rättvik ved Siljansøens bred. Gården fylder 50 næste år. Her er tilknyttet en gruppe på 7 - 8 mennesker, der driver stedet, laver mad, gør rent, ordner kontor og tilrettelægger de daglige gudstjenester og bønner og de to retræter, der er hver eneste uge året rundt. Retrætelederne er præster og andet godtfolk, der hentes ind fra hele Sverige.

S:t Davidsgårdens kapel, hvor hver retrætedeltager har sin egen "bås", hvor vi mødes til de daglige gudstjenester og dagens tre øvrige bønner.

Billederne er taget af en af de andre deltagere fra Danmark. Vi var 8 der alle har tilknytning til Skovhuset , som er et lille retrætehus, hvor vi fra forskellige kirker arrangerer stille-retræter for mennesker, der søger stilheden og måske et møde med Gud.



Lystræet i S:t Davidsgårdens kapel

 Jeg var der for 10 år siden i 10 dage. Den gang havde jeg det meget dårligt, da jeg tog derop. Opholdet var i stilhed, jeg talte ikke med noget menneske, bortset fra en enklet praktisk besked eller to. Deres motto er  "I stilheden bliver du stærk", jeg ved ikke, om jeg blev stærk, men derfra vendte min situation, og langsomt blev en nye retning mere klar. Jeg var spændt på, om denne uge ville slutte en ring for mig. Det gjorde den! Jeg er meget taknemmelig - over for Gud, og over for dem jeg var sammen med, og over for dem, der har viet deres liv til at drive stedet.