Kammerpigernes julekoncert her til aften var som altid en dejlig oplevelse. Vi har overværet koncerten næsten hvert år, siden vi flyttede herop. De sidste 3 år har det været noget ganske særligt, fordi datterbarnet har sunget sin smukke alt i koret. Det er tradition, at de piger, der er gået ud af gymnasiet, mødes og synger med i julekoret. Så kommer de fra deres forskellige studier rundt om i landet, og vi forældre mødes, og taler om, hvor dejligt det er, når børnene kommer hjem til jul. Jo en ny æra er begyndt i mit liv. Jeg er nu mor til en "Oldfrue", som de gamle korpiger hedder.
Koncerten slutter altid med, at pigerne synger "Natten er så stille", de står med lys i hænderne og synger mens kirken langsomt tømmes for mennesker. Her står en af de yngste "Kammerpiger" - Marie. Godt der kommer nye til!
Proletärstjärnans sken
8 hours ago
2 comments:
Det må have været den dejligste oplevelse! Og så endda at have sin egen 'Oldfrue' med i koret.
Ja, det var en dejlig aften!
Post a Comment