Tuesday, July 21, 2009

Min længsel

En væsentlig grund til at rejse til Rättvik var, at jeg ville tilbage til S:t Davidsgården http://www.berget.se/ og også gerne vise stedet til min familie. Her tilbragte jeg for 8 år siden 10 meget afgørende dage i mit liv. Huset er en retrætegård, dvs. det er et klostermiljø med stilhed, messe hver dag og tidebønner til middag, eftermiddag og aften. Der er tilknyttet et fællesskab af mennesker, som hvert år lover at leve på stedet, og opretholde gudstjenstelivet. Ud over den faste gruppe, der blandt andre består af en protestantisk præst og en romersk katolsk nonne, er der hele tiden frivillige i kortere eller længere tid.
Jeg har som sagt tilbragt 10 væsentlige dage i huset. Her lærte jeg tidebønnerne at kende - jeg holdt af denne Kirkens gamle andagtsform fra den første vesper, jeg deltog i. Og ikonerne - særligt denne store Gudsmoder-ikon, hvor Maria med barnet er omgivet af Den Hellige Birgitta af Vadstena, romersk katolsk helgen og Sankt Anna af Novgorod, ortodoks helgen - begge svenskere. S:t Annas jordiske rester er for øvrigt netop i år givet tilbage til Sverige fra Rusland.
Jeg har længtes til S:t Davidsgården siden jeg rejste derfra. Meget - rigtigt meget godt er sket i mit liv siden.
Det var godt at komme tilbage.Posted by Picasa

3 comments:

David Kvebæk said...

Lykkelige Charlotte som har tatt vare på slike minner, og som vil dele dem med sin familie, og sine mange bloggvenner. Hilsen David (ikke S:t.)

Madame said...

Hvor er det smukt at se, Charlotte, og meget spændende at læse om din oplevelse der for otte år siden.

Tro Håb og Kærlighed said...

Kære blogvenner - ja, det er dejligt at dele gode minder. Ønsker jer alt godt for dagene - og nu skinner solen her, første gang i de tre dage, vi har været ved Siljan.