Haven er, som tidligere nævnt på bloggen, nem at passe. Vi nyder at leve udendørs, men kan sagtens få tiden til at gå uden at plante, luge og høste. Men have er fin alligevel. Solen og maskerne på muren er fremstillet af Maria, undtaget den sidste, som Johannes har lavet.
I fredags kom der et nyt skilt op. Præsteboligen er sat til salg. Menigheden vil finde et bedre og større hus. Meget spændende. Dog er ikke alle lige begejstrede. Maria er født, mens vi har boet her, og hun synes ikke om tanken, at nu hvor hun flytter hjemmefra, forsvinder også rammerne om hendes barndomshjem. Det fik mig til at tænke på, da Thomas var lille og jeg havde ham bag på cyklen hjem fra dagplejemor Marianne. Undervejs fortalte jeg ham, at Claus og Marianne havde købt et nyt hus. Hvortil Thomas undrende spurgte: "Hvor skal de have det henne?" - Nu er han også på vej til at flytte hjemmefra. Han kan, som Maria kun huske et sted, som sit hjem. Men da jeg var i hans alder, havde jeg allerede boet 7 af de 9 steder, jeg nu har boet. Spændende hvor mit 10 hjem bliver? Forhåbentlig ikke langt herfra.
3 comments:
Kan et så "stort" hus bli for lite når innboertallet halveres? Vi har flyttet 17 ganger og gjort barna våre en smule rotsløse. Våre elleve barnebarn insisterer på at vi nå må bo der vi bor- bestandig, enskjønt vårt hus og vår have er for meget for to. Men la det være sagt: Dere har en spennende tid foran dere. David.
Jeg kan godt forstå, at børnene er lidt kede af, at deres barndomshjem skal sælges. Maskerne på jeres hus er noget af det sødeste, jeg længe har set.
Sikke et dejligt spørgsmål fra Thomas om hvor, de skal have det nye hus henne :-)
Hvor spændende! Det bliver mærkeligt ikke at have præsteboligen i Strandby lige på det hjørne :-) Hvor mon vi så skal komme på besøg?
Post a Comment