Vær velkommen!

Langt de fleste nytårsnætter har jeg tilbragt i kirken. I hvertfald tiden lige op til og over midnat. Jeg har været så heldig at bo, hvor menigheden har tradition for midnatsgudstjeneste/andagt nytårsaften. Sådan var det i Jerusalemskirken, da jeg boede i København. I min første ansættelse holdt vi midnatsandagten i Vonge. Kun et enkelt år var jeg ikke med. Det husker jeg til gengæld tydeligt. Det var for 23 år siden, hvor Jørgen kørte til Vonge, mens jeg sad i skæret fra de levende lys og betragtede Thomas vores lille nye søn, der bare var 5 dage gammel. Hvad Johannes lavede, er jeg usikker på. Han var 6 år og sikkert med til midnatsgudstjenesten, han har ikke sovet sin barndom væk.
I år fejrede vi nytåret i kirken i Strandby for 21. gang. Jeg læste bl.a: "Velsignet den mand, der stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt." Jeremias 16: 7 - 8
Jeg kunne også have læst om fuglene, der ikke bekymrer sig, men som får sin føde af deres himmelske Far. Sandt er det i hvertfald, at det ikke nytter at stole på mennesker eller at bekymre sig. At have rødder og fæste i Gud, det er hvad livet handler om. I dag begynder jeg forfra på læsningen af andagtsbogen "Kyssa Spår - daglig läsning från den tidiga kristna kyrkan", udvalgt af Peter Halldorf. 1. januar vælger han at citere Origines (år 185 - 254), der skriver om mennesket skabt i Guds billede, og som skal vokse til Guds lighed. Mennesket har fra skabelsen modtaget den værdighed, som gør det til Guds billede, men den fuldkomne lighed udgør målet. Johannes skriver i sit 1. brev 3:2: "Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er." Livet er da spændende; - hvile og vækst, tillid og nysgerrighed.
Her på kontoret åbenbarer vores Amaryllis for hver dag mere af sin sande natur. Den er en gave fra et kært menneske, og vi glæder os over den. Forunderligt hvad der kan ske, hvis vi tillader den naturlige grokraft ogvækst.