Den var ikke værst! Jeg har ikke set TV-serien, eller læst bogen. Men det her var en god og flot film. Dejligt, at gense Oxford (så har de igen haft filmhold rendene over det hele, som de siger på Christ Church!) Og meget tankevækkende, hvordan tro i en familie kan sætte en dagsorden, knuge og undertrykke livet. Selv i døden. Det er altid tankevækkende og udfordrende for os, som forsøger at leve som kristne mennesker i et levende guds-forhold. I kunsten er det skildret mange gange. "Inden for murene" Henri Nathansens skuespil og "Spillemand på en tagryg" fortæller begge om problematikken i en jødisk kontext, hvor familiens børn/døtre vil giftes med ikke-jøder. I den nye danske film "To verdener" er det Jehovas vidner, det handler om. I "Brideshead" er det ikke bare børnenes forhold til en ikke-katolik, der er problemet, idet sønnens homoseksuelle forelskelse under alle omstændigheder ikke er tilladt. Det er tankevækkende, hvor dårlige forældre de tre, der optræder i filmen, er. Ikke underligt, at de ikke formår at videregive en levende kristentro. At nogen kan genkende sig selv i problemstillingen, ved jeg efter at have arbejdet med mennesker i mange år. Når troens rammer overtage fokus fra troens indhold, så går det galt og bliver ondt. - Tak Gud, for mine gode forældre. I dag mindes jeg min mor, der døde for 8 år siden.
No comments:
Post a Comment