I mandags hørte jeg Gaardbo på P1. Jeg skulle køre langt, tændte for P1 og tænk, så havde Jens Gaardbo forfatteren Benny Andersen i studiet!
Blandt meget andet herligt fik de en snak om, hvorvidt det gav mening at oversætte hans digte, der går for at være meget danske. Benny Andersen fortalte så hvordan digtet "Kære venner", engang havde fået, ellers ganske seriøse (alvorlige) lyrik-elskere i Spainen, til at grine så tårerne trillede. For, som de sagde, digtet beskrev præcist, hvordan det forviklede politiske spil var i Spanien på netop dette tidspunkt.
I samtalen sagde Benny Andersen noget meget tankevækkende om de scandinaviske sprog, nemlig at vi har den nuance, at man kan være ven og u-ven, og ikke som på andre sprog, hvor man kun kan være ven eller fjende. På dansk kan man godt være u-venner om noget uden at være fjender. Og man kan blive ven igen med sin u-ven. Med fjender er det strax meget sværere!
Benny Andersen,
"Det sidste øh og andre digte 1969"
KÆRE VENNER
"Jeg har to venner
som er uvenner
og to uvenner
som er venner.
Min ene ven er ven med min ene uven.
Min anden ven er uven med min anden uvens ven.
Det er svært at holde rede på
hvem man skal passe på ikke at sige hvad til.
En forsoning ville forenkle forholdet betydeligt
så jeg går stærkt ind for
at vende den anden kind til
men har i længden ikke kinder nok
prøver at mobilisere mine venners kinder.
Det har gjort min ene uven venlig
og min ene ven uvenlig.
Min anden uven er blevet uven med sin ven
og min anden ven er blevet ven med min
anden uvens tidligere ven
men tilgengæld uven med sin egen tidligere ven.
Jeg overvejer kraftigt at slå en streg over det hele
trække kinderne til mig
og begynde på en frisk."
Og netop i går kom også den glædelige meddelelse, at Nordirerne danner regering -
en meget, meget god nyhed.
http://politiken.dk/udland/article272228.ece
Metodistkirken er i øvrigt én kirke i Irland med 54.000 medlemmer - én konference, hvilket fx. betyder at præsterne flytter mellem Nordirland og republikken. http://www.methodistchurchinireland.co.uk/
I en af kirkerne i Dublin læste jeg et tankevækkende citat af en irsk forfatter:
Blandt meget andet herligt fik de en snak om, hvorvidt det gav mening at oversætte hans digte, der går for at være meget danske. Benny Andersen fortalte så hvordan digtet "Kære venner", engang havde fået, ellers ganske seriøse (alvorlige) lyrik-elskere i Spainen, til at grine så tårerne trillede. For, som de sagde, digtet beskrev præcist, hvordan det forviklede politiske spil var i Spanien på netop dette tidspunkt.
I samtalen sagde Benny Andersen noget meget tankevækkende om de scandinaviske sprog, nemlig at vi har den nuance, at man kan være ven og u-ven, og ikke som på andre sprog, hvor man kun kan være ven eller fjende. På dansk kan man godt være u-venner om noget uden at være fjender. Og man kan blive ven igen med sin u-ven. Med fjender er det strax meget sværere!
Benny Andersen,
"Det sidste øh og andre digte 1969"
KÆRE VENNER
"Jeg har to venner
som er uvenner
og to uvenner
som er venner.
Min ene ven er ven med min ene uven.
Min anden ven er uven med min anden uvens ven.
Det er svært at holde rede på
hvem man skal passe på ikke at sige hvad til.
En forsoning ville forenkle forholdet betydeligt
så jeg går stærkt ind for
at vende den anden kind til
men har i længden ikke kinder nok
prøver at mobilisere mine venners kinder.
Det har gjort min ene uven venlig
og min ene ven uvenlig.
Min anden uven er blevet uven med sin ven
og min anden ven er blevet ven med min
anden uvens tidligere ven
men tilgengæld uven med sin egen tidligere ven.
Jeg overvejer kraftigt at slå en streg over det hele
trække kinderne til mig
og begynde på en frisk."
Og netop i går kom også den glædelige meddelelse, at Nordirerne danner regering -
en meget, meget god nyhed.
http://politiken.dk/udland/article272228.ece
Metodistkirken er i øvrigt én kirke i Irland med 54.000 medlemmer - én konference, hvilket fx. betyder at præsterne flytter mellem Nordirland og republikken. http://www.methodistchurchinireland.co.uk/
I en af kirkerne i Dublin læste jeg et tankevækkende citat af en irsk forfatter:
"On this island we have enough religion to hate - but not religion enough to love"
Lad os håbe på og bede for at Kærligheden må sejre
Lad os håbe på og bede for at Kærligheden må sejre
på den skønne grønne ø med de herlige mennesker.
3 comments:
Ha, jeg "dør" også af grin, for den ligner den situation jeg står i, i min metodistmenighed i Århus.
Og Benny Andersen er jo virkelig god til at fange tingene lige på kornet, så det næsten bliver latterligt.
Jeg har ventet i lang tid på at komme med i en cellegruppe i menigheden og endelig viste der sig en mulighed, idet der startede en ny med folk på min alder og i min bydel.
Men nej. For dem der opstarter cellegruppen er venner med nogle, der er uvenlige overfor mig ( jeg synes nu de er fjendske, men det er en anden sag ).
Dem der er uvenlige overfor mig, mener ikke at deres venner kan være venlige overfor mig, hvis de fortsat skal være være venner, så derfor er de nødt til at være uvenlige overfor mig og så kommer jeg også til at være uvenlig overfor dem jeg før var venlige imod.
Uvenskaber hører ikke hjemme i metodistkirken, hvor mottoerne bl.a. er, at man skal "vise omsorg for hinanden" og "der er plads til alle".
Selvfølgelig kan man ikke være venner med alle, men man kan godt vise sine uvenner venlighed - det tror jeg faktisk at Jesus siger noget om.
Og ja, når man ser på hvad der sker rundt omkring i verden, så skulle man måske begynde at revurdere sine egne venskaber/uvenskaber.
Ja Lasse!
Nogen gange gør vi mennesker det hele meget indviklet for hinanden og for os selv. Håber det lykkes dig at komme med i et godt fællesskab.
Ja la' os be' til at kærligheden må sejre mellem mennesker
Fedt digt - det beskriver rammende det, at være mor til to søstre og opleve deres søskende-had-kærligheds-affærer. Hvornår skal man blande sig og gribe ind og hvornår skal man vende den anden kind og det døve øre til?
Tanker fra Louise
Post a Comment