Pilgrim i høj sol!

I dag har vi været 9 mennesker på pilgrimsvandring. Vi gik 21,5 km i følge Gurlis kilometer- tæller.

Dagen begyndte i Råbjerg kirke med morgenbøn og fortællingen om Sct. Rochus.

Der findes forskellige træfigure fra en tidligere altertavle i kirken, og her er også en Sct. Rochus. Hans himmelske fødselsdag - altså hans dødsdag - er d. 16. august 1327. Han var født i Sydfrankrig af adelige forældre som deres eneste barn. Han havde fra fødsel et rødt korsmærke på brystet - sikkert et "storkebid". Forældrene døde, da Rochus kun var 20 år gammel. Han solgte sin formue, gav pengene til de fattige og begav sig på pilgrimsrejse til Rom. Undervejs nåede han til områder, hvor pesten hærgede. Overalt hjalp Rochus de syge - særligt de fattige - der gik rygter om, at syge blev helbredt, når han bad for dem. Han nåede til Rom, hvor han også arbejde på hospitaler for at hjælpe de pestsyge. Efter flere år vendte han hjemad. Undervejs blev han selv syg af byldepest. Han lå dødssyg i en hytte i en skov men overlevede, idet en hund hver dag kom og gav ham brød og en engel plejede hans sår.
Da Rochus vendte hjem til sin fødeby Montpelier, blev han anklaget for at være spion. Ingen kunne kende ham, da sygdommen havde forandret hans udseende. Han forsvarede sig ikke - blev kastet i fængsel, hvor han døde. Da han skulle begraves opdagede man det røde korsmærke på hans bryst og hans sande identitet blev afsløret.
Rochus har, som alle helgener, særlige kendetegn. Hans er en pilgrimsstav, en hund og en engel.
Kun ganske få steder i Danmark findes spor af Sct. Rochus.
I Råbjerg kirke har de ikke kun en Rochus figur; under alteret er der en helgengrav, en granitblok, 32 x 20 cm, med en lille metalkasse indeholdende bensplinter som stammer fra et menneske. Bensplinterne er dateret tilbage til Sct. Rochus' tid. Råbjerg kirke er bygget, den gang som landets nordligste, i 1200 - 1300 tallet. Hvordan og hvorfor Rochus, eller i det mindste lidt af ham, er havnet her - det er jo et rigtigt spændene spørgsmål.

Vi har haft en fin tur - høj klar himmel, næsten ingen vind. Det meste af tiden gik vi i stilhed. Undervejs grundede vi over Jesu syv ord på korset:

»Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«
Luk 23:43

»Jeg tørster.«
Johs. 23:28

»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
Matt.27:46

»Kvinde, dér er din søn.« - »Dér er din mor.«
Johs. 19: 26 & 27

»Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«
Luk 23:34

»Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.«
Luk 23:46

»Det er fuldbragt.«Johs. 28: 30

Undervejs sang fuglene for os, og vi glædede os over at være skabt som mennesker, i live og ved godt helbred. Måske særligt, da vi sad på kirkegården ved Hulsig kirke, hvor vi spiste frokost og holdt middagshvil. Jeg tror på opstandelsen - det er et levende håb i mit liv.

"As a christian I am a prisoner of hope", som Desmond Tutu siger.

Vel fremme i Skagen sluttede vi i Svenska Sjömanskyrkan, hvor der var andagt og kaffe.
Pilgrimsvandring er (også) en dejlig måde at være kirke på.