Så er det dagen før!

Der er i den grad linet op til gæsterne. De første er ankommet og har fået anvist deres sted at bo de næste dage. Menigheden er engageret - 120 mennesker har praktiske opgave, nogen flere gange. Men der er også mange stole, der skal flyttes, alterglas, der skal vaskes, stearinlys, som skal tændes, tomater, der skal snittes, kilometer, der skal køres mm. Heri er ikke regnet dem, der står for oplæsning, musik og anden medvirken ved gudstjenester og andagter.
Johannes laver aftensmad her i huset i dag, så vi nåede en tur langs vandet, inden det blev helt mørkt. Gad vide hvordan vi kommer til at sove i nat? Sidste nat drømte jeg, at en af biskopperne sad ude på vores fortrappe, da vi lukkede døren op om morgenen!

Lys og oplysning

I morgen er det sidste søndag inden fastelavn (og Centralkonference). Derfor er dagens tekst "Forklarelsen på bjerget". Jeg har fundet denne fine koptiske ikon, der tydeligt viser de stakkels disciple, Peter, Jakob og Johannes, der noget overrumplede ser Jesus i herlighed sammen med Moses og Elias.

Det sker, at mennesker spørger mig, hvor vi er efter døden, og om vi kan kende hinanden (hvis vi mødes). Jeg finder trøst i dagens evangelium. Både Moses og Elias levede, selvom det var mange år siden, de havde forladt historisk tid. Og disciplene var ikke i tvivl om, at det var Moses og Elias - uden nogen sinde at have set dem, eller et billede af dem. Mon ikke det er sådan også for os? Altså at vi går ud af tiden og ind i evigheden. Naturligvis kan kun det, der har evighed i sig bestå i evigheden og i Guds nærvær. Derfor er det så vigtigt at arbejde på sin sjæls frelse med frygt og bæven, som Paulus skriver (Filipperbrevet 2: 12ff)

Der pusles!

Om vi har travlt? Ja, lidt:
http://www.strandby-metodistkirke.dk/central-conference-09/index-centralkonference.htm
Men vi glæder os også - det bliver fint!

Sig månen langsomt hæver -!

Gaveblomster

Se lige hvad min Amaryllis gør! Den blomstrer nok engang. Og der er mere på vej. Jeg havde ellers sat den i et kældervindue, men nu er den tilbage på kontoret, hvor vi ser den hver dag. Er det ikke mageløst? Jeg fik den til jul - den er min første, og det er som om, den gør sig anstrengelser for at vise, at en Amaryllis bliver man ikke snydt med. Det lykkes meget godt - jeg har forstået budskabet. Og tænker med glæde, på hende, jeg fik den af.
Buketten her også en gave. Igen er en Amaryllis på spil. Den har været med i kirke til en andagt, hvor den sammen med en Kristus-ikon kunne fryde øjet. Tak til giveren - og alt godt til dig!

Giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue!

"For som jorden bringer spirerne frem, og frø spirer frem i haven, sådan lader Gud Herren retfærdighed spire og lovsang gro frem for alle folkene." Sådan skrev Esajas for mere end 2700 år siden.
Og selvom han aldrig havde set hverken min have eller en vintergæk, så tænkte jeg på ham i dag. Og han fik mig til at tænke på den Gud, som vi begge tror.

Dit ansigt søger jeg Herre!

Jeg er netop hjemkommet fra tre fyldte dage i stilhed hos Skt. Joseph Søstrene på Stella Matutina. Retræte er en helt speciel livsform; det er ikke ferie og ikke kursus men netop en livsform - en måde at leve på, hvor jeg øver mig på igen at give Gud opmærksomhed i mere af min tid og i mere af mit liv. Det kan ikke rigtigt forklares. Men det kan afgjort anbefales! Fx. hos søstrene

http://www.sanktjosephsoestrene.dk/

eller i en af de andre sammenhænge, som www.retraete.dk angiver.