Monday, October 10, 2016

Och det är samma värld - exakt samma värld!

(Del 2) På rejsen til Litauen var Liselotte og jeg med rundt på en del hjemmebesøg. Vi må ikke vise billder affamilierne, da alle er på sociale medier og ret naturligt ikke vil udstilles. Jeg viser bare billeder fra et sted, da alle andre indeholder børn og voksne. Hjælpecentrene har kontakt med et stort antal udsatte familier - de hjælper med tøj og mad. Men også med at forbedre boligen, hvis det kan lade sig gøre. Vivar hos en familie, som takket være indsamlede penge fra gospelkoret Korsdraget i Blekinge og håndværkere fra Lindomme, fik nyt gulv, sofaer og spisebord!
 Der var ubeskriveligt snavset og rodet, de fleste steder - men naturligvis ikke alle. Alle billeder i dette indlæg er fra samme hjem. Huset er et rækkehus med en masse gamle arbejderboliger - ikke vedligeholdt nogensinde. Vand og sanitet findes ikke inde og 6 børn og 2 voksne bor i samme rum.

 Vand henter man i brønden.
Vi befinder os i et EU-land. Her lever mennesker med god levestandart og mange muligheder. Men her er også stor, bortgemt fattigdom og armod. Det er svært/umuligt at tage en videregående uddannelse, da både studier og bolig koster mange penge. Her er (naturligvis) meget drikkeri, men også familier med kærlighed og sammenhold. En familie, med store drenge havde flyttet en masse gange. "Det bliver aldrig bedre med dem" sagde vores rejseledsagere - "De ved ikke bedre. De kan ikke" - men her fandtes et el-orgel og et klaver var på vej fra hjælpecentret - for to af sønnerne gik på musikskole! Arbejdsløsheden er på over 30 % i området. Men tallet dækker over, at, dem som har mulighed, rejser ud af landet for at tjene penge hjemtil. Her fik jeg måske en del af forklaringen på alle de mange, med slaviske sprog, som rejser med Øresundståget!

1 comment:

adina said...

Vilken resa du fått vara med på!
Min mor och min syster jobbar också med hjälpsändningar via Hoppets Stjärna till Litauen. De upplever att det arbetet ger dem så mycket att det är värd all möda.
När min dotter var 13 år fick hon vara med dem på en resa till Estland med hjälpsändningar och det har påverkat alla hennes livsval hittills...
Jag tror att det är när vi ger som vi får nåt på riktigt!
Själv är jag med i ett språkcafe´ för invandrarkvinnor i kyrkan och det ger mig oerhört mycket. Det skulle jag önska att flera ville vara med om...