Jeg har strikket en Kaunitrøje. Opskriften er en gave, der frit kan hentes på http://www.ruths.dk/ (klik på dannebrog og på strik). Er det ikke forunderligt?Fader Anthony Bloom, nu afdød ærkebiskop for den russisk-ortodokse kirke i England, fortæller hvordan han som ung præst bliver opsøgt af en gammel from kvinde, som ønsker hjælp til at erfare Guds nærvær. Kvinden fortæller, hvordan hun har bedt i 14 år. Med bøn forstår hun at tale til Gud, og da Fader Anthony spørger, om hun nogensinde har givet Gud en chance for at sige noget, bliver hun noget forundret.
Det åndelige råd han giver kvinden er at sidde 15 min hver dag og bare strikke for Guds ansigt!
Det gjorde hun. Og med hvilket resultat?
Kvinden kom tilbage og fortalte:
"Det er mærkeligt. Når jeg ber til Gud, dvs. taler til ham, så føler jeg ingen ting. Men når jeg bare sidder stille hos ham og strikker, så føler jeg mig omsluttet af hans nærvær."
Fader Anthony konkluderer: Du kommer aldrig til at bede til Gud oprigtigt og af hele dit hjerte, hvis du ikke lærer dig at være stille og glædes over hans forunderlige nærvær - selvom du ikke ser ham.
4 comments:
Eller som jeg har læst Pontoppidan har skrevet i "De dødes rige" at en enkefrue kommenterer: "Der findes nu ikke nogen lykke her på jorden, som man ikke kan strikke sig til."
Åh, den var dejlig! - men hun var så også enke - frue!
Det' jo det. Og mon ikke det gør en lille forskel. Selvom jeg nu godt kan følge tanken når jeg selv sidder og glæder mig over noget jeg strikker.
Jamen det er sandt. Ligenu strikker jeg "Vikingestrik" efter en herlig bog af Elsebeth Lavold. Bare en lille hue, men det er spændende. Hvad strikker du?
Post a Comment