Søndag d. 25. november kl. lidt over midnat er det 25 år siden, vores søn Johannes blev født. Det foregik på Horsens sygehus. Fødslen tog mange timer, fra om morgenen onsdag til lidt over midnat. Jørgen var ved min side hele tiden - meget af tiden travlt beskæftiget med at læse David Kvebæks bog "Ta tid til kjærlighet" - han har altid været god til at koncentrere sig :-) Det var fuldstændig fantastisk at blive mor. Ja, faktisk begyndte det allerede, da jeg blev gravid. Meget overvældende og bestemt ikke bare let. Det rykker godt nok rundt på ens univers, at et andet levende væsen er totalt afhængig af dig. Et lille menneske, som engang skal lægge mig i graven. Det udfordrer virkelig det inderste i en og opleves som et mægtigt ansvar. Heldigvis er Johannes - og hans søskende - stærke, selvstændige og sunde børn, der har klaret ganske godt at være mine.
Jeg er så glad og taknemmelig for dem alle tre. Og i morgen er det altså 25 år siden, det begyndte rigtigt for alvor. Og jo længere tid der går, jo mere må jeg sande min salige fars ord: "Det er hårdt at være forældre! De første 47 år er de værste".
Til lykke søn!
90 minuter i bil. Är det normalt?
8 hours ago
No comments:
Post a Comment