Moder Maria - bær mig!

Så godt som hver onsdag kl. 17 mødes jeg med mine med-vævere. Vi er en gruppe kvinder, der gennem mindst et år læser Martin Lönnebo's bog "Væven." Sammen lytter vi til stille musik, deler ganske kort, hvad vi har fået ud af vores læsning og eftertanke gennem ugen, lytter til oplæsning af næste kapitel i bogen "Væven" og sidder så lidt i stilhed og grunder over det, vi har hørt. Som afslutning hører vi igen lidt musik. Så er der gået 1/2 - 3/4 time.
Til sidst lyser vi: Velsignelsen over væveren:
Må vævens Herre, nu og altid hjælpe dig til at holde ud. Må han hjælpe dig dag og nat, i glæde og i sorg, i svaghed og i styrke, lige til den salige stund, da værket beskues i himmelens lyse, og englene glædes over dets klarhed, lethed, skønhed og friskhed. Amen!
I denne uge skal vi så grunde over "Ømhedens moder". Lönnebo skriver bl.a.: "Dan dig et indre billede af Ømhedens moder, og hæng det op i dit hjerte. - Tænk nu: Min opgave som kristen er at efterligne Kristus, Kristus som barn ikke undtaget. Hans fodspor leder netop nu til moderens arme. Din første opgave som bevidst kristen er at lade dig bære."
Et andet sted lærer broder Martin os at bede: "Moder Maria - svøb din blå kappe af ubekymrethed om mig".
Maria med barnet er fra Christ Church i Dublin. Er hun ikke dejlig?