Sunday, September 23, 2007

60 års fødselsdag - Så spiser vi igen!

I dag fik vi kagemand til kirkekaffe. Vi fejrede spejdernes 60 års fødselsdag. Vi spiser tit i vores kirke. Fordi vi har meget at fejre og fordi vi gerne vil være sammen. For 60 år siden besluttede menigheden, at en god måde at lære børne og unge om Gud og kristenlivet er at lave spejderarbejde. Det var en rigtig god beslutning. Præsten og hans kone - Hans Christian og Ellen Bhutho underviste lederne. Da de var klar, blev der bedt for dem, og så kunne de gå igang med at finde nogen spejdere at være ledere for. Det lykkedes ret godt, og siden har masser af børn og unge været spejdere i Strandby Metodistkirke. Mange er fortsat som ledere ude i landet og flere af landets præster er kommet til kirke og tro i den grønne uniform.

På billedet her er nogle af de "gamle" spejderpiger igang med at se billeder fra drengespejdernes album. Menigheden har altid haft forståelse for, at spejdere er levende menneskebørn - med alt, hvad deraf følger. Der er plads og kærlighed til børn og unge - og nu er der også blevet højt til loftet i bogstaveligste forstand.
Af gode grunde kunne jeg ikke tage billeder af gudstjenesten. Så her er et billede fra kirkekaffen. Intens samtale er en vigtig del af søndagens kikegang.
Til lykke til menigheden - og til spejderne!



2 comments:

Anonymous said...

jeg håber I havde en rigtig dejlig dag, jeg er ærgerlig over jeg ikke selv kunne deltage...

Louise Aaen said...

Ja, tak for alle Strandby-spejderne. De er skønne - sagde Københavneren