Thursday, February 20, 2014

To i en!

En bloglæser har efterspurgt et billede af  sin mor. Det kommer her!
 Tirsdag var en lang busrejse. Fra det grønne Gallilæa og ned i ørkenen. Her
 besøgte vi Ein Gedi - en oase med indtil flere vandfald. Men først stoppede vi ved et "Dåbssted" ved Jordanfloden. Jeg har ikke været her tidligere, men det var et dejligt sted. Her var en del kirker, hvilket vidnede om, at der er traditionen for, at det kunne være her, Johannes Døber fik lov at døbe Jesus. Også i går var der mennesker, som blev døbt, men flere, som bekræftede deres dåb på forskellig vis.
 I Ein Gedi, oasen, gik vi op til vandfaldene og tog en masse sjove billeder undervejs. Men det var ikke her, der skulle bades. Det foregik i Det Døde Hav, som ligger 420 m under havets overflade. Søen har intet afløb, i stedet fordamper vandet fra overfladen, så koncentrationen af salte bliver utrolig stærk. Man kan ikke svømme, men flyde kan man slet ikke lade være med!

 I dag begyndte vi oppe på Oliebjerget. Med en fantastisk udsigt over byen fik vi fortællingen om Jerusalems historie. På vej ned ad bjerget besøgte vi Tårenes kirke, hvor Jesus græd over byen.
 Ved bjergets fod ligger Getsemane have, hvor vi læste om de sidste timer inden Jesus blev taget til fange Skærtorsdag. "Jesus frem ad vejen drager," sang vi også.
 Ved Grædemuren oplevede vi Bar Mitzva - de 12'årige drenge, som læser af Toraen første gang og fejres med fest og karameller. Jeg stod naturligvis på kvindesiden, men da jeg opdagede, at de pårørende mødre, søstre og tanter hang ind over hegnet og tog billeder, så gjorde jeg ligeså.
 Nogen gik Via Dolorosa og andre af os tog en taxa over til Jaffa porten. Lige inden for den, ligger Swedish Christian Study Center hvor vi fik husly og mødte gæstevenlighed. Jeg fik lavet en aftale om besøg på lørdag, hvor en stor del af gruppen vil besøge centret og høre om deres arbejde. Det glæder jeg mig meget til. Jeg traf kollega, præst i Equmeniakyrkan Lotta Thordson og hendes mand. Klik på Lottas navn, så kommer du til hendes blog om opholdet som frivillig på centret.
Sidste billede er en kopi af en gammel mosaik af Jerusalem. Dagen afsluttede vi med en bustur rundt om byen og bl.a. igennem det ortodokse kvarter Mea Shearim. Vi oplever så meget, at det er svært at holde sammen på det hele - det kommer nok, når vi kommer hjem engang. Fik jeg nævnt, at solen skinner fra en skyfri himmel og at det er over 20 grader varmt om dagen?

2 comments:

Madame said...

Det er utroligt spændende at følge dine oplevelser! Og dejligt at I har så fint vejr.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er meget intensive dage, og det er nemlig dejligt, at vejret er så fint!