Tuesday, February 18, 2014

Spændende møder!

Søen har mange navne, Genesaret, Tiberias, Gallilæa og så det hebraiske Kinnaret, som betyder harpe efter søens form. I Evangeliernes første del fylder søen meget. Det er her Jesus bor, kalder sine disciple, underviser og udfører undere. Det er helt specielt at være her, intenst og fredfyldt på en gang. Ikke langt fra stedet, hvor vi bor, ligger en kibbutz, Ginossar hvor de udstiller en båd, der er 2000 år gammel, altså fra Jesu tid. Den er kommet til syne, da vandstanden i søen var lav, og selve redningsarbejdet har været et langvarigt projekt. Vi kender det fra vikingeskibsfundende i Danmark. Vi fik en spændende faglig vurdering af bådens kvaliteter fra Lars, kendt fra forrige indlæg.
Ude på søen så vi lidt senere, hvordan nettene skal kastes, nogle af vore egne eksperter fik lov at prøve - og det var ikke helt let! Da båden på et tidspunkt lå stille, læste vi en af de mange beretninger om Jesus og fiskerne, og så sang vi Grundtvigs og Carl Nielsens "Der sad en fisker så tankefuld."
I en af de mange souvenir-butikker traf vi en gruppe, som alle troede var mennonitter eller amish-folk. Men nej, de var "bare baptister fra Tyskland." Hvad forskellen er, blev vi aldrig klar over, men på klædedragten (og dåbssynet?) lignede de - mænd med skæg og hat, kvinderne i lange skørter og med kyser. Gad vist, hvad andre mennesker tænker om vores gruppe?
I går kunne man købe sit eget Jesus-barn. Dagens tilbud var et "nadver-kit"

I en anden Kibbutz var vi på besøg i banan-plantagen. For mig ledte det tankerne tilbage til forrige uges besøg i Ecuador. Denne gang fik vi dog en fyldig beskrivelse af banan-produktionen, hvor jeg sidste gang gik alene rundt og nød den særegne plante med de sære frugter.
Frokost spiste vi som picnic ved Sachne, en nationalpark med varme kilder. Her badede vi i det lune vand. Flere havde megen fornøjelse af, at lade søens fisk snappe hård hud af fødderne.
I Beit Shean så vi den store gamle romerske by - på amfiteaterets scene sang Birgitte og Maria for os og uden elektronisk forstærkning hørte vi dem tydeligt helt oppe på de bagerste pladser - fascinerende!
Dagens højdepunkt - for mig og for flere af deltagerne - var, at Lene Hjort, som også hedder Ruth, dukkede op. Lene og jeg har gået på Østre Borgerdyd gymnasium i s'klassen fra 1973 - 76. Lene har boet i Israel næsten hele sit voksne liv, og vi har, siden skolen, kun set hinanden to gange til studenterjubilæer. Lene har altid sagt, at hvis vi kommer forbi, skal vi bare sige til. I dag kom vi forbi - og hun bød inden for i sit hjem i Kibbutz Neve Ur. Hun fortalte engageret om livet og bevægelsen og om at konvertere. Lene ligner sig selv fra skoletiden - og det var så dejligt, at ses! Tak, ikke bare fra mig men fra hele holdet!

No comments: