Wednesday, February 5, 2014

Kyndelmisse - Lysets søndag!


 I søndags var det 2. februar og 40 dage efter jul. På denne dag skulle en jødisk førstefødt søn bæres frem i templet, fortæller Lukas evangeliet. Sådan gik det også den nyfødte Jesus. Men på tempelpladsen skete det besynderlige, at ikke mindre end to gamle mennesker, Simeon og senere Anna, trådte frem og begyndte at takke og glæde sig over barnet. Simeon var overbesvist om, at han stod med den længe ventede Messias, Guds udvalgte konge i sine arme.
Han omtalte også drengen som Verdens Lys, hvilket Jesus selv bekræftede som voksen ved at omtale sig selv netop på denne måde.
I Odalkyrkan i Kristianstad i Skånes vestlige ende, fejrede vi gudstjeneste, tændte lys og var bagefter sammen til menighedsdag, hvor vi arbejdede med tro og forestillinger om fremtiden. Alle regionens tre ansatte, Krister, Joakim og jeg var med. Jeg var taknemmelig for at have Datterbarnet vmed i bilen. Det var trods alt ikke mange timer efter min ret lange flyvetur hjem fra Ecuador.
PS. Min "tæller" viser, at næste indlæg er nr 1300:-) Tak fordi du følger med.

3 comments:

Madame said...

Tillykke med indlæg nummer 1300 næste gang! Sikke dejlige billeder - og sjovt for mig at læse om Kristianstad, hvor min fars farfar og farmor var fra.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er bestemt en fin by at have aner fra:-)

Bente said...

tillykke.Det er dejligt at følge dig. Tak for det.