Tuesday, February 11, 2014

Lomma og Furulund (og Alice Babs)

 I byen Lomma i det vestlige Skåne ligger Strandkyrkan. Lige uden for kirken er en kunstig anlagt sø, med et skilt hvor der står "Fiskeri forbudt." Det morede vi os over i dag, da ansatte fra den del af regionen samledes. Som bekendt har Jesus sagt, han vil gøre os til "menneske-fiskere" - Jeg fik aldrig taget noget billede, hverken af skiltet eller samlingen af præster og diakoner. Men vi havde en fin tid sammen, og på vej vider tog jeg i stedet billedet af ænderne.
 Turen gik videre til Furulund ikke langt derfra. Jeg havde inviteret mig selv på kaffe hos gode mennesker, som fortalte om den lille menighed med den store radius og gode tanker om fremtiden. Kirken er smuk, nyrestatureret, enkel og funktionel. Her er børnefamilier og musik, pilgrimsvandringer og et dejligt køkken, så der kan laves mad og masser af kaffe, bl.a. til det årlige loppemarked - en rigtig stor sag.

Og så har vi lige læst, at Alice Babs er død. Tak for sangen Alice.
Tryk på linket og lyt til Swe-Danes. Det er til at blive glad af. Hver gang! Lidt svensk/dansk er man vel.

2 comments:

Madame said...

Her har vi også lige læst, at Alice Babs er død - hun var en helt enestående sanger.
Du oplever så meget spændende i dit nye job!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - der sker noget nyt og spændende hver dag:-)