 |
| Ikonerne var til salg, udstillet i en bank i Helsingborg |
Det sker ikke sjældent, at jeg beder mine tidebønner på vej til eller fra arbejdet i Sverige. Oftes er det i toget, men det kan også være fx i
Arlanda Kapell eller i en anden lufthavn. Og ofte kommer en muslim eller flere og beder deres bønner ved siden af mig. Kun en enkelt gang har jeg oplevet det ubehageligt - i Amsterdam, hvor jeg blev afbrudt midt i bønnen og bedt om at flytte mig fra bedepladsen på gulvet, hvor en mand åbenbart havde sin "faste plads". Det rettede jeg mig nu ikke efter, så han blev nødt til at tage sit tæppe og rykke længere væk.
I dag på vej hjem fra Helsingborg kom en høflig mand ind i toget, tog plads overfor mig, tog sin bønnebog frem og begyndte ganske stille at bede. Egentlig var jeg igang med noget andet, men det var "
vesper-tid" så jeg fandt bønnen frem på telefonen og bad og igen slog det mig, at vi i
Magnificat beder: "Han tar sig an sin tjänare Israel och håller sitt löfte till våra fäder: att förbarma sig över Abraham och hans barn till evig tid" - Jeg tænker, mon min med-beder også beder for mig?
4 comments:
Det virker alt sammen meget fremmedaret på mig.
Tidebønner? Det troede jeg ikke var protestantisk praksis, og jeg forbinder det med klosterliv.
Bedeplads i toget? Jeg troede at man kunne bede hvor som helst uden at indtage en særlig stilling eller opholde sig et særligt sted.
Er det almindelig metodistisk praksis?
Rasmine - jeg tror, det kræver et indlæg:-)
Vil det sige, at der kommmer sådan et indlæg? Det vil jeg i så fald glæde mig til :-)
Rasmine - det gør der!
Post a Comment