Et sted i Salmernes Bog står "7 gange om dagen priser jeg dig!" - det har man taget meget bogstaveligt og inddelt dagen med 7 bedetider. I bogen/filmen "Rosens navn" får man en tydelig fornemmelse af, hvordan tilværelsen er inddelt efter tidebønnerne i det gamle kloster. Det er ikke alle klosterordner, som har 7 bedetider, traditionerne udvikles forskelligt, men ideen er den samme.
Tidebønnerne lever i alle de gamle kirker: Romersk katolsk og ortodokse, men også i fx Den Anglikanske, hvorfra nogen måske kender begrebet "Evensong" som egentlig er eftermiddagsbønnen, Vesper og Completorium slået sammen. Metodisternes kirkefar John Wesley var anglikaner og præst i kirken. Han er opvokset med "Book of Common Prayer," som er denne kirkes bønnebog. - Da den såkaldte "frie bøn" - altså bønner bedt med egne ord blev almindelige, levede de side om side med de skrevne bønner. Et sted undervejs i kirkehistorien har vi tabt forbindelsen, men den bliver fundet igen af flere og flere. Der findes aps til telefonen, som kan benyttes til tidebønnen, og der findes efterhånden bøger på både svensk, norsk, dansk og naturligvis engelsk med bønner skrevet ud til de 2 - 4 daglige læsninger. - Rejser man i Israel, kan man ikke undgå at se mennesker bede - de læser deres bønner, foretager bevægelser med kroppen og er vendt mod tempelpladsen i Jerusalem. På samme måde beder muslimer med ansigtet vendt mod Mekka - også de læser eller gentager ordret skrevne bønner på arabisk. Jeg tror ikke, man kan se på mig, at jeg beder i Öresundståget - (måske på et korstegn) - det er heller ikke meningen, men det rammer min dag ind, og føjer mig ind i den store del af menneskeheden, som med ord, der er for nogens vedkommende er over 2000 år gamle, er vendt mod den levende Gud, som altid er vendt mod ethvert menneske.
6 comments:
Tak for forklaringen!
Da jeg var udstationeret i London, kom jeg på en af mine vandringer forbi Chelsea Old Church kort før Evensong. Jeg kendte godt betegnelsen fra litteraturen, men vidste ikke, hvad den dækkede, så jeg tænkte, at det vel ikke kunne gøre noget at gå med ind. Det var en meget anderledes oplevelse, hvor folk faldt på knæ - flere gange, så vidt jeg husker - på dertil indrettede puder/skamler. Der blev ganske vist også sunget - på medlodier, der var så enkle, at jeg faktisk kunne synge med efter første vers, men bagefter ikke kunne huske dem. Der var også en slags prædiken. Det vil sige, på mig virkede det nærmest som et lærd foredrag, og præsten så da også meget lærd ud.
Jeg syntes, det var interessant, fordi jeg jo godt vidste, at den anglikanske kirke har, hvad jeg ville kalde katolske elementer, men for mig er det altså meget fremmedartet, og skrevne bønner siger mig meget lidt. Det er nok både et vane- og temperamentsspørgsmål.
Rasmine - det er helt klart et spørgsmål om vane og temperament! Men også om, hvor man er i livet. Jeg ved om flere, som i perioder har haft megen gavn af netop dette regelmæssige, som ikke kræver andet end, at man gør det!
Det var spændende at læse, Charlotte, og helt nyt for mig.
Madame - sjovt at noget så gammelt alligevel kan være nyt:-)
Noget af det vidste jeg, men dejligt at blive opdateret på sin viden. Ind imellem tænker jeg om faste bønnetider ville være svaret til mig, men jeg mangler at prøve det af. Har du bestemte bøger du bruger, eller kan du dem udenad nu?
Lene - det er ikke meningen, man skal kunne dem udenad. Jeg læser mest på svensk - men også på engelsk. En ny fin dansk, som ikke er helt i den klassiske tradition er: "Komme dit rige, bøn til alle tider" Shane Clairborne m fl. Boedals forlag.
Post a Comment