Thursday, September 25, 2014

En lang og god dag - og Mummi-mor.

 Vi var altså på kursus! I dag med gennemgang af personalehåndbogen. Sådan noget skal der bruges tid på i en organisation. Det er spændende at finde ud af, hvordan de andre tænker og handler - man lærer hele tiden noget nyt.
 På hjemturen købte jeg i al hast en bog - men hvilken bog! "Sommarboken" af Tove Jansson, Mummi-troldenes mor. Jeg har naturligvis hørt om bogen og kender citater fra den, men lige nu læser jeg. Den er herlig! Små fortællinger om pigen Sophia og hendes farmor og deres sommre på en lille finsk skærgårdsø. Sophias far er der også, men ikke hendes mor, for hun er død. Her spiller Sophia og farmor kort - de snyder begge to og Sophia er i trodsalderen, så det er ikke let. Men farmor har på den ande side indset, at trodsalderen kan strække sig til op i 80'erne, så hun siger ikke så meget.
"Jesus, sa Sophia. 
Där sitter du med kungen och säger ingenting! 
- Missbruka inte Guds namn, svarade farmorn. 
- Jag sagde inte Gud, jag sa Jesus.
- Han är precis lika vigtig som Gud.
- Det är han visst inte!
- Jo det är han!
Sophia kastade sina kort i golvet och ropade: Jag struntar i hela hans familj! Jag struntar i alla familjer! Hun klättrade uppför vindstrappan och skrällde igen luckan efter sig."
Vel hjemme igen kunne jeg endelig få løbeskoene på og komme ud i det gode vejr. Det er ikke let at sidde inde i flere dage, og at måtte undevære den daglige gåtur med husbond. Han er ikke hjemme før i morgen. - I løbet af dagen har tanker og bønner fulgt en af mine nærmeste kollegaer, som har gennemgået en bypass-operation - og min ældste søn, som har været til møde i Statsamtet ang. samværsaftalen om hans søn! Jeg har ikke hørt noget om operationen, som jeg formoder er gået planmæssigt. Samtalen i Statsamtet, tror jeg, gik som den skulle.

4 comments:

Madame said...

Sommarboken lyder som den dejligste bog! Hvor er det flot, at du så meget motion.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er en lille novelleagtig samling - du vil elske den!

Lene said...

Håber det gik godt alle steder, og bogen lyder som en rigtig god en af slagsen :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - hovsa - jeg har ikke fået udgivet denne kommentar - tak for den! Ja, det gik godt over det hele.