Saturday, December 5, 2009

Mit nyeste julepynt!

Da jeg var lille pige, var min far og jeg engang alene hjemme i lejligheden i Rønne nogle dage i december, mens min mor og lillesøster var på besøg hos bedsteforældrene i Holstebro. Jeg husker dagene som meget hyggelige og anderledes. Mor havde sørget godt for os - der var bl.a. kalenderpakker til mig, hvilket jeg ellers aldrig fik. Og så havde vi et "englespil", sådan et der kunne dreje rundt over et levende lys og lave små klokke-lyde. Min far og jeg fandt på at sætte flere lys på, så englene kunne flyve hurtigere. Til sidst fløj de vandret og ramte slet ikke klokken! Det var sjovt. - I går i Göteborg fandt jeg denne stage, som er en julekrybbe i bevægelse. Jesus-barnet vugger på toppen, mens Josef, Maria, hyrde, vismænd og æsel drejer majestætisk rundt. Ikke nogen flyvetur her!
Og så har huset herre fået denne smukke dekoration som lykønskning i anledning af den nye status som studerende. Jeg glæder mig over gaven. Og tanken bag!
Posted by Picasa

5 comments:

Henny said...

He he. Jeg kan godt huske de englespil, fra da jeg var barn. De kunne bl.a. fås hos Daell's Varehus, og en af attraktionerne ved dem var netop, at man kunne få dem til at flyve meget hurtigt. Min mor ville ikke have sådan et i huset, og det var nok heller ikke i bedste smag. Din version er afgjort en opgradering i smag også!

Lene said...

Og jeg har engleuroen, den faldt jeg over for flere år siden, den mindede mig om julen hos min mormor :-) Jeg har godt nok ikke prøvet at sætte fut under den ;-)

Held og lykke til din gemal, det bliver spændende.

Tro Håb og Kærlighed said...

Henny - ja, jeg kunne ikke stå for det! Og så minder det jo alligevel om gamle dage:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jamen det er jo netop noget af det dejllige ved julen, at vi kommer i kontakt med det hyggelige i barndommen:-) Tak, ja det bliver spændende!

Madame said...

Kære Charlotte, tusind tak for dine varme kommentarer på min blog.

Din julestage er noget af det smukkeste, jeg har set. Ha' en dejlig søndag.