Thursday, October 30, 2014

Og pludselig er det torsdag!

 Ugen begyndte med en gudstjeneste i Jerusalemskirken. Maria ledte en formiddag i dåbens tegn, og kollega Ole døbte sit barnebarn Frida. Her ses en lille station, hvor en af menighedens unge medlemmer fiske en dåbsperle til minde om, da hun blev døbt. - Senere på dagen gik vi en tur bl.a. over Holmens kirkegård, hvor vi fandt denne, noget specielle gravpynt!
Ugen har igen budt på en rejse til Stockholm. På busturen ind fra lufthavnen passerer vi dette smukke, store hus. Det er så typisk svensk administration - massiv elegance, sort og gult! Jeg kan ikke huske, hvad det er - told- eller domhus - noget i den stil.
Jeg har været på del 1 af et coaching-kursus samman med en del ledere fra Equmeniakyrkan og nogle fra Svenska Kyrkan. Det foregik på "Klubbensborg" et spændende sted ved Mälarens sydlige bred. Her har bl.a. Bellman slået sine folder i tidligere tider. Senere blev huset overtaget af Svenska Missionsförbundet, som i dag er en del af vores kirke. Jeg nåede at gå en lille tur, inden kurset begyndte, og her mødte jeg disse to kvinder, som gik tur med deres i alt 6 små hunde.
De gamle huse dannede ramme om "livshjul" og samtaler. - Men nu er jeg godt hjemme igen - dejligt!
Og i morgen går turen til Örestrand, hvor retræten begynder med aftensmad. Jeg glæder mig rigtigt meget. Retræten er fuldtegnet.

3 comments:

Madame said...

Dejlige billeder og spændende at læse, Charlotte - rigtig god tur til Örestrand og retræten.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - tak, ja det bliver dejlige dage.

Lene said...

Jeg er imponeret over alle de ting, du skal rumme i dit hovede. Må retræten også blive tid til ro for dig, selv om du leder den. Og jeg håber at du giver et lille praj, når du skal lede en igen, eller også må jeg have dig til at udpege en af de mange retræter, der er i Skovhuset, som ville være god for mig. Rigtig god weekend og tak for WAIT, det vil jeg bringe med mig på arbejdsweekenden.