At bede med muslimer!

Ikonerne var til salg, udstillet i en bank i Helsingborg

Det sker ikke sjældent, at jeg beder mine tidebønner på vej til eller fra arbejdet i Sverige. Oftes er det i toget, men det kan også være fx i Arlanda Kapell eller i en anden lufthavn. Og ofte kommer en muslim eller flere og beder deres bønner ved siden af mig. Kun en enkelt gang har jeg oplevet det ubehageligt - i Amsterdam, hvor jeg blev afbrudt midt i bønnen og bedt om at flytte mig fra bedepladsen på gulvet, hvor en mand åbenbart havde sin "faste plads". Det rettede jeg mig nu ikke efter, så han blev nødt til at tage sit tæppe og rykke længere væk.
I dag på vej hjem fra Helsingborg kom en høflig mand ind i toget, tog plads overfor mig, tog sin bønnebog frem og begyndte ganske stille at bede. Egentlig var jeg igang med noget andet, men det var "vesper-tid" så jeg fandt bønnen frem på telefonen og bad og igen slog det mig, at vi i Magnificat beder: "Han tar sig an sin tjänare Israel och håller sitt löfte till våra fäder: att förbarma sig över Abraham och hans barn till evig tid" - Jeg tænker, mon min med-beder også beder for mig?

Mikkelsdag

I dag er det Mikkelsdag - Michael - en af ærkeenglene. Dagen var skiftedag i gamle dage, dvs den ene af de to dage, hvor man i løbet af året som ansat havde lov at sige op og skifte plads. Men det er også dagen, hvor vores søde, seje, lille mor  blev født for 83 år siden. - i lørdags var det 14 år siden hun døde. At leve uden sine forældre - hvis man har haft en god relation (og det har jeg)) - det bliver ved at være underligt - tomt. Det er mærkeligt, at livet går videre, men at nogen af dem, der betyder mest for mig ikke er med mere! At det bare stoppede! Skiftedag! - Ærkeenglen Michael er en af Guds sendebud. Verden og livet er meget større end mit lille liv. Jeg er taknemmelig - også for det.

Øv - jeg har dummet mig!

Det sker heldigvis ikke ret tit, at jeg selv ødelægger mit arbejde. Men i dag gjorde jeg det eftertrykkeligt. Jeg skulle være til bestyrelsesmøde på Södra Vätterbygdens Folkhögskola kl 13 - 17 og startede derfor bilen hjemmefra kl 9. Jeg var klar over, at der skulle tankes disel undervejs, for der var ikke nok til turen frem og tilbage. Jeg burde også spise, måske på udturen - i hvertfald på hjemturen. Jeg kørte over broen, og turen gik fint.
Og så opdagede jeg 1 1/2 times kørsel fra Jönköping, hvor mødet skulle holdes, at jeg havde glemt min pung! Intet kørekort og ingen betalingskort! Vi har bensin-kort, men de duer ikke i Sverige. Jeg var nødt til at vende om og køre den korteste vej hjem for ikke at løbe tør for brændstof. Det blev over Helsingør, bro-bizzen gælder heldigvis på overfarten. På Sjælland kørte jeg af småveje hjem, da motorvejen er spærret på grund af en nedstyrtet bro (det skete kort tid efter vores tur til Frilandsmuseet i lørdags)
Det eneste opløftende ved turen, der er spild af tid, bil og brændstof - foruden min mangldende deltagelse ved et vigtigt møde - var at høre P1. Her var bla "Sproglaboratoriet," hvor jeg blev introduceret til to, for mig nye ord, for samme begreb, nemlig det uforståelige sprog fx på offentlige hjemmesider: "Offipyk" sammensat af office og volapyk - og "kommune-kinesisk"! - Jamen er det ikke herligt?

Tro håb og kærlighed

 En lørdag uden dagsorden - bare husbond og mig! Vejret var godt - ud skulle vi, naturligvis. Hvorfor ikke tage til Frilandsmuseet? Tak til Madame for inspirationen. Det ligger 20 minutters kørsel herfra, der er gratis adgang og masser at se på.

 Vi var inde i mange af husene, kiggede på husgeråd, byggestil, alkover og værktøj.

 Det er sjovt, at der også er huse fra de gamle danske lande - Skåne og Blekinge. Vi gættede på, hvor gårdene var fra og genkendte huset fra Fanø og fra Vestjylland. Det var en dejlig eftermiddag.

 Undervejs mødte vi store grupper af unge mennesker. De var tydeligvis på en slags løb. Vi gættede på, at de var efterskoleelever, men der var for mange, til at de kunne være fra den samme skole. Vi hørte, de unge talte om Jesus - og nu blev vi endnu mere nysgerrige. I et af husene var der en post med fodvaskning, og her fik jeg opklaret, at det var et konfirmand-event, som i alt 650 unge havde deltaget i denne lørdag.

Ved en af posterne skete noget rigtigt hyggeligt! Pludselig hilser en af de voksne på mig med ordene: "Tro, håb og kærlighed!" Og ja, det var en bloglæser, som jeg aldrig tidligere havde mødt, men som genkendte mig. Og det skete netop ved posten om Paulus og ordene fra 1. Korinterbrevs 13 kapitel, hvorfra jeg har hentet min blog-overskrift! Det var da sjovt!

 Vi kørte hjem og spiste rester fra gæstebuddet vi havde med venner i går aftes. Og så gik vi i biografen og så "Hundredefodsrejsen" - Det er en film, man bliver glad af! Helen Mirren er fantastisk - igen.

En lang og god dag - og Mummi-mor.

 Vi var altså på kursus! I dag med gennemgang af personalehåndbogen. Sådan noget skal der bruges tid på i en organisation. Det er spændende at finde ud af, hvordan de andre tænker og handler - man lærer hele tiden noget nyt.

 På hjemturen købte jeg i al hast en bog - men hvilken bog! "Sommarboken" af Tove Jansson, Mummi-troldenes mor. Jeg har naturligvis hørt om bogen og kender citater fra den, men lige nu læser jeg. Den er herlig! Små fortællinger om pigen Sophia og hendes farmor og deres sommre på en lille finsk skærgårdsø. Sophias far er der også, men ikke hendes mor, for hun er død. Her spiller Sophia og farmor kort - de snyder begge to og Sophia er i trodsalderen, så det er ikke let. Men farmor har på den ande side indset, at trodsalderen kan strække sig til op i 80'erne, så hun siger ikke så meget.
"Jesus, sa Sophia. 
Där sitter du med kungen och säger ingenting! 
- Missbruka inte Guds namn, svarade farmorn. 
- Jag sagde inte Gud, jag sa Jesus.
- Han är precis lika vigtig som Gud.
- Det är han visst inte!
- Jo det är han!
Sophia kastade sina kort i golvet och ropade: Jag struntar i hela hans familj! Jag struntar i alla familjer! Hun klättrade uppför vindstrappan och skrällde igen luckan efter sig."

Vel hjemme igen kunne jeg endelig få løbeskoene på og komme ud i det gode vejr. Det er ikke let at sidde inde i flere dage, og at måtte undevære den daglige gåtur med husbond. Han er ikke hjemme før i morgen. - I løbet af dagen har tanker og bønner fulgt en af mine nærmeste kollegaer, som har gennemgået en bypass-operation - og min ældste søn, som har været til møde i Statsamtet ang. samværsaftalen om hans søn! Jeg har ikke hørt noget om operationen, som jeg formoder er gået planmæssigt. Samtalen i Statsamtet, tror jeg, gik som den skulle.

Lys i mørket

Jeg er i Stockholm til 2døgns-samling med kollegiet, de 6 andre regionale ledere, samt andre med lederansvar i Equmeniakyrkan.

Vi taler om mange store og små ting, mission, kirkens opgave i verden fx.

At være lys og salt i verden, er noget af det Jesus har sagt, vi skal!

Weekend på begge sider.

Pastor Mia Berggren, Braås - hun er inspirerende!

 Dagene sammen med præste-kandidaterne var dejlige og spændende. Som deres lektor Rune W Dalén siger, så tager man grundigt fejl, hvis man tror, de alle kommer vel-kæmmede direkte fra søndagsskolen! Bengt Åkesson, en af "mine to" fra RegionSyd underviste om lederskab. Han har virkeligt noget at fortælle efter 20 år i en stor virksomhed, men nu med teologi og teori om ledelse som et af sine stærke fagområder. En anden underviser var Mia Berggren - meget inspirerende kollega, der bl.a. fortalte om sine ALPHA-mødre, kvinder der er blevet menighedsmedlemmer efter ALPHA-kursus.

Præste-kandidaterne

 Vi havde skønt vejr og fik dejlig mad på Hjortsbergagården. Her sidder vi ude og spiser vafler til efterret - først fik vi fiskesuppe!

 Søndag morgen kørte jeg til Höllviken nede på Nässet, hvor Falsterbo og Skanör ligger. Her skulle jeg prædike i Ljungkyrkan - en dejlig gudstjeneste!

 Da både husbond og jeg var færdige med dagens ialt 3 gudstjenester, gik vi en tur gennem byen.

Ovre ved Statens Museum for Kunst har de netop indviet udearealerne efter renovering. Der er anlagt et fint basin, hvori Jerusalemskirkens tårn spejler sig.

Lovsång inför dagen på Hjortsbergagården i Småland

" Herre förbarma Dig, se i nåd till vårt land.

 Vårt enda hopp står till Dig, vi söker Ditt ansikte. Herre förbarma Dig -

förbarma Dig, räck ut Din frälsande hand, och rädda vårt land"

Opdatering: præstekandidater, Taizé og valg

I morgen torsdag tager jeg herop igen - til Hjortsberga-gården. Jeg skal være sammen med dem, der er antaget som kandidater til tjeneste i Equmeniakyrkan. Det er studerende på alle årgange foruden dem, der læser på distance på Teologiska Högskolan i Stockholm. Jeg glæder mig til at dele fællesskab og undervise i lederskab. Beklager, jeg ikke får gjort så meget ved bloggen, men der sker meget mest på den gode måde. Her til aften havde vi fx. en dejlig Taizé-gudstjeneste i Jerusalemskirken. Husbond stod for musikken på klaver og guitar, jeg ledte og talte og forbøns-gruppen stod for det parktiske inklusiv kirkekaffen. - Og der har været valg i Sverige. RegionSyd - min region, Skåne og Blekinge udmærkede sig ved at have den højeste %-del af stemmer på Sveriges demokraterne - hvilket jeg finder udfordrende for vores menigheder og arbejde!

En dag i Stockholm og Allehelgen-stilhed ved Öresund

Dagen er tilbragt i Stockholm.  Klokken 6.50 gik jeg hjemmefra for at være helt sikker på at nå lufthavnen i ret tid. Jeg tør ikke andet, end at indregne at et tog bliver taget ud eller aflyst. Desværre sover jeg aldrig særligt godt, når jeg skal tidligt op, men det går ok alligevel.
Jeg sidder i det udvalg i Equmeniakyrkan som i år fordeler ca 12 mio kr til menighederne efter ansøgning. Der er gjort et stort forarbejde af mine kollegaer i regionerne, men det tager alligevel en arbejdsdag. - Mine fly-tider er sådan, at jeg nu tæt ved kl 21 sidder i Arlanda-lufthavn og venter på at komme hjem. Jeg har bl.a. brugt tid på at arbejde lidt med:

RETRÆTE PÅ ÖRESTRAND ved Höganäs

31 oktober - 2 november

"Salig er de rene af hjertet - 

de skal se Gud!"

Det bliver min første svenske retræte - er du interesseret, så send en mail, 

adressen findes her på bloggen.

Hvordan går det med ryggen?

Nu er der gået 10 uger siden jeg lavede et brud på en af ryghvirvlerne. Efter 6 uger blev jeg røntgen-fotograferet og derefter var jeg til samtale hos min praktiserende læge, som jeg hermed mødte for første gang. Et behageligt bekendtskab! Han konstaterede, at bruddet var helet, som det skulle, men sagde, at jeg ikke skulle blive forundret over, at der kunne gå 1/2 til et helt år, hvor jeg stadig kunne mærke det. Og at han naturligvis ikke kunne garantere, at jeg blev helt fri for gener. - I går løb jeg for første gang en tur. Det foregik ude i den lille skov i Charlottenlund, hvor husbond og jeg har en fin rutine. Vi parkerer bilen ved fortet, han løber på rulleskøjter på Strandvejen og jeg løber rundt i skoven. - Det gik fint, og jeg er glad. For musklerne trænger til at komme i brug igen.

På vejen ud til Charlottenlund passerer vi et skrædderi, med denne sjove stavefejl på facaden. Billedet er taget, mens vi kører, derfor den ringe kvalitet.
Nu er Øresundståget snart fremme ved Lund C, hvor dagen skal tilbringes, inden vi hjemme får USA-gæster til aften. Det er mennesker, min søster kender, men som vi aldrig har mødt - spændende!

Det meste er bare godt!

 Åh hvor har vi nydt at være sammen denne forlængede weekend! William og hans far har det rigtigt godt sammen, og drengen er tryg og glad. Men ind i mellem bliver der plads til at han kan fortælle lidt om at han synes "mor også skulle være med" - Sådan er livet desværre ikke, og det gør ondt, men heldigvis er der mest godt i både hans og vores liv.

Mandag aften afleverede vi far og søn i lufthavnen, og nu er alle igen i gang med egen hverdag i skole, på arbejdsplads og i børnehaven. Men gode hyggelige dage og en kærlig relation - det bærer vi alle med os!

Fri-weekend

Personaledagene på Hjortsberga-gården var fine. Vejret var sensommerskønt. Og Sverige er et smukt land!

Den sidste aften var der underholdning a la konfirmandlejr - med konkurrencer og grill-mad. - Jeg nåede hjem til København efter midnat, havde en travl torsdag med kontorarbejde og drog fredag/lørdag til et møde mellem Equmeniakyrkans hovedbestyrelse og vi 7 regionale ledere. Jeg hastede hjem, for William og hans far tilbringer en forlænget weekend hos os. 

Vi tilbringer dagene sammen - onkel, faster og venner - vi har spist aftensmad ved pølsevognen, handlet i LEGO-butikken og i Disney-butikken

- og så har vi været i Tivoli både lørdag og søndag. Søndag var det med turpas og det hele.

William går ikke af vejen for vilde forlystelser, men de mere stilfærdige kan også bruges, og Rasmus Klump-legepladsen kan han være på længere end vi voksne.

Vi spiste aftensmad på sørøverskibet, hvor de har udklædningstøj.

Jeg nyder mine fridage - og det er jeg vist ikke ene om!

Jovist er her net!

 Kirken i Fågelmara har en ganske særlig udsmykning på nadverbordet. Den lille figurgruppe er lavet af en keramiker, hvis børn var spejdere her. Den hedder "Lad de små børn komme til mig."

 Nu er jeg på Hjortsbergagården med alle kollegaer - vi er ca 90 fra kirken og børne- og ungdomsorganisationen. Dagen er gået med oplæg, foredrag, leg og teambuilding, sang, samtale, bøn og god mad. Nogen tog mod til sig og badede i søen. Jeg nød solen, og tænkte over, om jeg måske skulle bade i morgen?