Sunday, January 15, 2012

Søndag er altid dejlig

Det har været en anderledes søndag. Dagens gudstjeneste var først  gudstjeneste kl. 16. Vi skulle møde til korprøve kl. 15. Kirken var fyldt med mennesker fra byen, idet vi havde fælles gudstjeneste med Folkekirken. Første del med prædiken var hos os, så tændte vi fakler og gik til Folkekirken, hvor anden del med bøn og nadverfejring fandt sted. Dagen afsluttedes med suppe-spisning i Missionshuset. Sådan gør vi en gang om året, det hedder Kirkevandring og er en dejlig tradition.
Da vi ikke have formiddags gudstjeneste, som vi plejer, kunne vi passe William og ordne frokost for hans forældre og deres hjælpere. De er ved at gøre det hus klar, som de flytter ind i næste weekend.
Jeg har talt i telefon med både min datter og min søster, husbond, gravhund og jeg har gået "havnen rundt", vi har ild i brændeovnen og statsministeren i tv (hvor er hun dog flot!), the på kanden og snart er det tid til at gå i seng og begynde løsningen af Politikens store krydsord.
Har du haft en god søndag?

5 comments:

Lene said...

Tak det har jeg, og lå jeres kirke ikke 1 times kørsel herfra, havde I fået besøg. Ingen her i nærheden havde eftermiddagsgudstjeneste eller aftensgudstjeneste. Og jeres kirkevandring lyder som en god tradition.

Madame said...

Det lyder som den dejligste søndag, hvor du har fået udrettet en masse. Jeg var i København med en veninde - vi spiste på café og så Krøyer-udstillingen. Det var også en dejlig dag :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - du har ret, det er lidt langt at køre. På tirsdag har vi også eftermiddagsgudstjeneste. Kl. 17 er der Taizé-stille-gudstjeneste. The og kaffe fra 16.30
Kirkevandring er kommet for at blive.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja dit Krøyer-besøg læste jeg om:-)

Anonymous said...

Ja, en dejlig søndag. I svømmehallen med Freja, Julie og Clara. Rigtig sændagstur, når der nu ikke var kirke. De samme tre havde jeg med til kirkevandring. Det er rigt at være dobbeltbedste.

bente