Friday, August 13, 2010

Alder?

Som tidligere beskrevet har hele familien gået til  LOOP  denne sommer. Det er en helt fin måde at træne på, og det tager kun en god halv time. Man kan få lavet et tjek af sin fysiske alder i forhold til den faktiske. Jeg er, som de fleste vel er det, ret skeptisk. Jeg har fået forklaret, at det er noget med en elektrisk måling af kroppens indhold af fedt og vand, der giver resultatet sammen med vægt og højde. Fidusen er så, at man får foretaget dette tjek med en måneds mellemrum, hvorefter man skulle kunne se en forandring til det bedre. Forleden mødte vi nogen af vore loopvenner fra kirken. De fortalte entusiastisk, at de havde taget flere år af deres fysiske alder, da de blev målt anden gang. Faktisk helt op til 15 år! Jeg er som sagt ikke blevet målt ved træningens begyndelse, men i dag havde jeg tid og mulighed. Og så viste målingen, at min krop er 8 år yngre end jeg er!!! Det er nok meget godt. Men også lidt underligt. Jeg vil jo helst være i harmoni men mig selv.

7 comments:

Rasmine said...

Det lyder, som om du føler dig nøjagtigt så gammel/ung, som du er i år. Det undrer mig noget, for jeg tror ikke, jeg før er stødt på nogen, som er midaldrende eller derover, som ikke føler sig yngre. Jeg får lyst til at spørge, hvordan det føles at føle sig som sin alder, men det er vel egentlig umuligt at svare på. Om jeg selv nogensinde har prøvet det, ved jeg faktisk ikke, men det har jeg måske uden at opdage det, fordi jeg kun tænker på min alder, når jeg bliver gjort opmærksom på den, og sådan har det altid været.

Madame said...

Det lyder spændende med den form for træning, Charlotte Jeg vil prøve at kigge på nettet, om der står lidt mere, for det er vigtigt at holde sig i form - og helst på en sjov måde. Tillykke med de 8 års aldersreduktion!

David Kvebæk said...

Enig med deg, Charlotte. Det beste må jo være at alder og utseende stemmer overens - at man er alders-adekvat, så å si. Jeg blir nå oppfattet som frisk og sterk inntil jeg begynner å gå, da ser men jo at jeg er gammel. Hvis hensikten med Loop er å kunne gjøre en loop, da er det ingenting for meg. Men stå på du, og holde deg sunde og frisk.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - jeg kendte en dame, som da hun var 85 sagde: "Du skal jo huske på, at jeg er en ung pige inden i" Hun gik nu hverken til LOOP er noget, der ligner, så hendes krop og aldre fulgtes nok.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå i nogen form for motions-center, men det her passer os alle fint. Hvert redskab bruges kun i 45 sek. så ringer klokken, og man flytter til det næste. Runden på 16 stationer tager man to gange i alt.+ opvarmning tager det en god halv time. Det, at jeg ikke selv skal beslutte hvor længe jeg vil blive ved, men kun belastningen, gør det meget lettere.

Tro Håb og Kærlighed said...

David - jeg har ingen intetion om at kunne lave et loop:-) Det hedder bare sådan, fordi man arbejder sig rundt i en cirkel af redskaber.

Anonymous said...

Super - lyder spændende denne træning. Faldt også over denne træningsform, som hele familien også kan være med på.

www.fitdeck.dk