Stockholm nu - men senere!

 Vågnede i Stockholm efter at have sovet i nattoget fra Malmö. Jeg rejser på 1. klasse, når jeg rejser om natten. Det giver både adgang til bad og morgenmad og så sover jeg alene. Det er nødvendigt, for de næste to dage er fyldt med møder og arbejde med kollegaerne i "hovedkvarteret" på det økumeniske center i Alvik, Stockholm.

I søndags afleverede jeg min datter hos Skt. Joseph søstrene i Kokkedal. Hun er der denne uge på stille retræte. Da vi blev modtaget, hjerteligt af søstrene og kom ind på værelset, hvor hun skal bo, mærkede jeg længslen efter at bare blive. Det går jo ikke i denne omgang, men jeg har nu booket fem dage senere på året. 

Så går det nok at være her i dag!

Den dejligste jul

Det var spændende til det sidste, om min søster Birgitte og hendes mand Niels ville kunne komme til Danmark og fejre jul. De bor i Memphis, TN og med alle rejse-restriktioner og aflysninger af fly, var det først, da de endelig stod i Kastrup 2. juledag kl 7, at vi rigtigt kunne glæde os. I sommer flyttede Hanna, deres datter til Aalborg, og alle glædede sig til at skulle ses. For snart 3 år siden var jeg i USA for at fejre min søsters fødselsdag, men ellers er det 4 år eller mere siden familierne har mødtes.

Ældste-sønnen Johannes og hans familie kom før jul, og sammen med børnebørnene forgyldte de dagene, pyntede juletræ, hyggede, spiste god mad, pakkede gaver ind og gjorde de sidste forberedelser i ro og mag.

Juleaften gik vi i husbonds kirke, Jerusalemskirken, som vi bor nabo til og ud på aftenen kom datterbarnet og niece Hanna. Maria havde nemlig først gudstjeneste  kl 15 i Betlehemskirken i Aarhus, hvor hun er præst. Alle fik lov at vælge en salme eller sang, mens vi gik omkring træet. Der er, naturligvis hos os, som hos de fleste, ting vi ikke laver om: Vi spiser kalkun og risalamande (og flæskesteg til ære for de tilkomne) og vi synger en masse salmer og afslutter med "Højt fra træets grønne top" og "Nu er det jul igen" rundt i hele huset. Pakkerne deles ud langsomt, så alle ser, hvad alle får. Helst slutter vi af med midnatsgudstjeneste - dog ikke i år, da aftenen begyndte så sent.

Juledagene gik med fællesskab med hele den nærmeste familie, som betyder at vi er 13 mennesker. Vi var i København, i Aarhus og  i Frederikshavn. Ingen blev smittede eller syge og alle var glade, milde og god. Anden juledag fejrede vi alle sammen mellemsønnens fødselsdag - på en italiensk restaurant, vi havde næste for os selv.

Julen afsluttedes - ikke Hellig3kongers aften, men aftenen efter. Det var sidste dag amerikaner-gæsterne var hos os, så vi spiste flæskesteg, gik om juletræet for sidste gang og spillede pakkespil.

Nu er jule pakket væk. Husbond og jeg er tilbage på arbejde - for mit vedkommende dog mest hjemmefra. De mange mini-julestjerner har holdt gennem det hele - og de pynter stadig.

 

På skinner!

 Her sidder jeg - i et SJ-tog på vej hjem fra Stockholm til København. Indtil videre går det ganske planmæssigt. Bortset fra, at toget ikke kører til København men har slutstation i Malmö. I Equmeniakyrkan tager vi klimaproblematikken alvorligt. Vi bruger derfor offentlig transport i vid udstrækning og jeg kører rigtigt meget i tog. Det tager knapt 6 timer fra Østerport til Stockholm, når det går hurtigst. Af og til kører jeg med nattoget fra Malmö. Der bestiller jeg en rigtig sovekupé med eget bad og hotel-morgenmad, når vi kommer frem.

For flere år siden bestemte jeg, at jeg er med digitalt, hvis mødet ikke er heldags. Under pandemien har vi alle arbejdet digitalt og sammenlignet med 12 - 13 timers togtur foretrækker jeg skærmen.

Om lidt har jeg, på Zoom et planlægningsmøde med gode kollegaer. Vi er ved at sætte en konference sammen om teologi og børn - meget spændende! Rundt om i toget sker det, at andre mennesker har arbejdsmøder eller telefonsamtaler. Det er nogen gange spændende at lytte til. Gad vide, om nogen lytter med på mit. Og hvad mon de får ud af det?

Ren glæde!

 

Når jeg står med sådan en bunke rent, lækkert tøj, tænker jeg af og til på min mormor og farmor og deres gruekedler og tørresnore og vaskedage. Og jeg tænker på de mange, mange kvinder som rundt om i verden bruger store dele af deres liv på at vaske og ordne deres eget og familiens tøj. Jeg er privilegeret! Og taknemmelig! Også for det.

Gen-besøgt!

 Åh, hvor er det bare for længe siden! Jeg ledte efter et helt bestemt billede til min prædiken på søndag i Rosengårdskyrkan i Helsingborg. Det var umuligt at finde i mine tusindvis af billeder. Men så kom jeg i tanke om, at det ligger på bloggen - den gode gamle, næste helt døde "Tro håb og kærlighed" Og jeg fandt det! Billedet er fra Christ Church Cathedral i Oxford. Her er Jesusbarnet lagt i en krybbe fremstillet af en kornkværn. Og det er netop pointen i min prædiken: Jesus, Livets Brød kom til verden som et barn, svøbt og lagt i en krybbe - dyrenes fodertrug. Her er dybe hemmeligheder gemt!

Kirkekonference for alle aldre.

RegionSyd, hvor jeg arbejder er værter for Equmeniakyrkans kyrkokonferens i Kristihimmelfarts-dagene næste år. 21 - 23 maj. Vi arbejder naturligvis tæt sammen med den nationale organisation, som er hovedansvarlig for dagene. Her til aften har vi den anden stor-samling, og det er så spændende, at dele hvad vi frem til nu har fundet frem. Selv er jeg med i gudstjeneste-gruppen, men der er også folk som finder overnatnings-steder, lokaler, aftenprogrammer, koncerter, brandvagter osv - der er meget at tænke på. Godt vi er mange, som tænker og arbejder.

Et vigtigt aspekt for os i RegionSyd er at konferencen skal være for alle aldre. Børnene skal være med meget mere, end de plejer. For de tilhører Guds rige. Siger Jesus!

Datterbarnet er nu også min søster!

Datterbarnet, Maria Thaarup er nu på Metodistkirken Landsmøde i Holstebro taget ind i kirkens tjeneste som præst. Officielt er hendes stilling "lokal-pastor," hvilket betyder, hun har fulde præstelige rettigheder og forpligtelser i Solrød Frikirke, hvortil hun er udnævnt og i Børne- og Ungdomsarbejdet  på landsplan. Hun må ikke vie endnu. Der er stadig to års studier tilbage til ordination, men det er så meget alvor, at hun får sin blå præstekjole på søndag. Vi har været hos skrædder i Skagen og fået taget mål - her ses hun i prøve-modellen.

De er 4 - de nye præster i Metodistkirken i Danmark i år: Maria Bræstrup Aaskov, Virginia Hønnincke, Klaus Hønnincke og Maria. Det er stort! Og tak er et passende ord.

Her ses Maria i funktion, som tjener - ved lejrbål på spejderlejr. En vigtig del af hendes arbejde bliver netop med MS, Metodistkirkens Spejdere.

"Gud Herren har givet mig disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte. Hver morgen vækker han mit øre, så jeg kan høre som en discipel, Gud Herren har åbnet mit øre."
Esajas 50: 4 - 5 GO SISTER - GO!

En kilde som vælder med vand til evigt liv

Jeg har været i Skovhuset igen! Det er 5 år siden, jeg var der sidst, men det føltes, som om tiden har stået stille. Det er så meget hjemme at være der. I stilheden, i fællesskabet i bøn, sang, Bibellæsning, vandreture, og forkælet med Susannes dejlig mad.
Vi arbejde, i ugen efter Pinse under temaet "Kildevæld," hvor Helligånden er det indre kildevæld, der slukker al tørst og længsel. Sådan fortæller Jesus og hans disciple, og sådan har vi alle mulighed for at erfare det.
Hvis du vil læse om en deltagers oplevelser, kan du gå til Lenes blog og se hendes fine beskrivelse.

Fridag

Kastelsvolden

Det er mandag - min fridag! Den begyndte med, at husbond landende fra en lang weekend i USA. Både han og datterbarnet har været i USA for kirken - hun kommer først hjem på onsdag. - Selv har jeg deltaget i en undervisningsdag i Jerusalemskirken fredag og haft gudstjeneste i Slottshagskyrkan, Helsingborg søndag. Min opgave var at indsætte menighedens nye præst, og sådan noget er altid en glæde. Gudstjenesten var festlig - mange i kirke, dejlig sang og musik, børn, nye medlemmer og en fin prædiken af den nye præst, Frederik Södertun. Jeg ønsker menighed og præst alt godt i det nye samarbejde.
Det er snart jævndøgn, og lyset vinder stille og roligt over mørket. Koldt er det stadig, men det gør ikke noget, bare solen skinner.
Jeg gik glip af en dejlig dag i lørdags, hvor Lene havde indbudt til træf på gården i Vildmosen. Desværre er mine weekender ofte fyldt med arbejde. Jeg har nu taget konsekvensen og skrevet "fri" på alle mandagene. Indtil videre er det gået meget godt.

Jeg holder meget af at bage - og at spise hjemmebagt brød.Og når jeg en sjælden gang køber brød, bliver jeg endnu mere glad for at bage! Dette brød er bagt efter en opskrift, jeg har fra Adina - masser af rugmel og god, mørk skorpe! At bage er afslapning og nytte på én gang! 

Ørken, tøsne og pizza

 Jeg kørte hjemmefra kl 8 i morges. Første stop var den lille by Nävlinge inde midt i de skånske skove, hvor Svend Gønge og hans mænd i sin tid husserede. Her fik jeg lov at prædike ved gudstjenesten, hvor også et børnekor og et ungdomskor fra nabomenigheden i Vinslöv medvirkede.
Festlig gudstjenste, selvom 1. søndag i Fasten er en alvorlig dag med teksten om Jesu 40 dage i ørkenen. Hvad skulle Jesus dog der - ude i ensomhed og fristelse? Han var jo netop blevet døbt af en af tiden hotteste kendisser, Johannes Døberen, og står klar til at begynde arbejdet. - 40 er tallet på årene, hvor Israelitterne levede i ørknen, Moses var 40 dage på bjerget alene med Gud og de ti bud, og der findes flere eksempler i Bibelen. Men 40 uger er også den tid, det tager for et barn at vokse sig stort nok til at fødes. Tallet 40 står for en tid til at modnes og komme til klarhed.
Jesus fandt ikke selv på at trække sig tilbage til ensomheden. Han blev drevet derud af Gud Helligånd. Det var meningen at han skulle blive helt klar over, hvilke valgmuligheder han stod overfor, og at det indlysende og lette valg ikke var, det Gud ville.

Ikon af Fristelsen - Djævelen viser Jesus al verdens herlighed og siger, at han kan få det hele, hvis han bare vil tilbede og ære Djævelen - altså skifte side og gå over til fjenden, Guds modstander (hvilket er betydningen af  navnet Djævel)

Vi ved, at Jesu ikke valgte den lette, lige vej - men Kærlighedens, som kræver at vi lever i tæt relation med Gud. Intet her er automatisk eller let - men det er sandt, godt og spændende.

Vi har altid og hele tiden et valg. Det eneste, vi ikke kan vælge fra, er døden. Det kunne Jesus derimod! Som Guds Søn behøvede han ikke at dø. Man han valgte at gøre det - for at døden ikke skal have magten længere - og for at vi kan vælge Livet. Og netop dette under, er vi ved at gøre os klar til at fejre i Påsken. Når fastetidens 40 dage er ovre.

Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og hyggesnak ved bordene.

Derefter fortsatte jeg til Vallby, som ligger lidt øst for Karlskrona. Her samles mennesker fra de nærmeste menigheder til gudstjeneste et par gange om året. En dejlig anledning med solosang, nadver og forbøn. Og fællesskab ved kaffebordet bagefter. - Pastor Walla og jeg havde begge været på farten og levet af kirkekaffe-brød hele dagen - så vi tog til Karlskrona og spiste pizza med en ven.
Mens vi holdt gudstjeneste begyndte tø-sne at vælte ned. Forhåbentlig bliver det ikke for slemt at køre i morgen, hvor turen går til Jönköping.

København den første lørdag i Fasten

 Vi er kalendermæssigt i den første forårsmåned. Vejert er uberegneligt, men lyset er ikke til at tage fejl af! Dagene bliver længere og længere. - Fasten er begyndt - i onsdags med askeonsdag. I år blev der ikke noget askekors i min  pande, men bestem en markering af, at vi nu tæller ned til Påsken i en eftertænksom tid. For mig falder det sammen med almindeligt helbredscheck, som (igen) afslører, at jeg ikke kan tåle at veje for meget. Det udløser forskellige skavanker: blodtryk og kolesteroltal over normal-værdier. Hmmm - ikke så meget tid til eftertanke mere. Blodtrykssænkende medicin (virker med det samme - Tak!) og mere motion. Jeg har i 1 1/2 år været glad for Hata-yoga i Hot Yoga Copenhagen, men der skal mere til. Fitnessdk har et fint center ikke langt fra hjemmet, så nu er det bare med at komme igang. Hvad har det med fasten at gøre?
Paulus skriver i 1. Kor 6: 19 "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!"

Hvorfor jeg så pludselig er begyndt at blogge igen?  - det har også med fasten at gøre. Faktisk.

Sollys og engle

 Vi har engle, lys, juletræ, julemusik og blomster. Det fortsætter til næste weekend, for det er Helligtrekonger på fredag. - Det er "rød-dag" i Sverige, dvs officiel fridag. I år er det lidt specielt for mig. Jeg har nemlig ferie, og det har jeg haft siden før jul. Der var opsparet lidt for mange feriedage, så jeg har nydt at have gæster, besøge familie, læse, rydde op og være sammen med min kære husbond.

En dag kom jeg ind i stuen og så solen lyse gennem min amaryllis. "Næh, hvor fint" tænkte jeg, "det må jeg lige ha et billede af." Det fik jeg - men inden jeg nåede at vende mig om igen, var solen forsvundet bag nabohuset! Dagene bliver længere hver dag, og i dag var solen fremme på en klar, blå himmel. Åh, det er skønt.

Godt begyndt!

 Velkommen 2017! Husbond og jeg begyndte dagen med en dejlig lang gåtur i byen. Der var mange mennesker på gaderne. Først var vi forbi Kastellet med voldgraven.

 Så var vi over Amalienborg, hvor der bliver gjort klar til dronningens nytårskur. Garden er i rød galla, og en lille fyr hjalp dem med at skridte fronten af.

 Der er altid smukke detaljer at kigge på - og skilte med alle mulige påbud og henstillinger.

 Nyhavn er altid spændende, men ikke altid lige let at komme igennem. I dag var det ikke så galt, det er trods alt lidt for koldt at sidde ude. For årstiden er det ret mildt - men det er "vandkoldt".

 Husbåd med alternativ gallionsfigur pyntet til jul.

Kældertrapper behøver ikke være ydmyge!

 Kaffepause på Christianshavn

 Smukke siluetter - og forårsgrene hos den lokale blomsterhandler!
Du ønskes et velsignet 2017 - uanset hvad det måtte bringe! Et Herrens år - det er det!

Och det är samma värld - exakt samma värld!

(Del 2) På rejsen til Litauen var Liselotte og jeg med rundt på en del hjemmebesøg. Vi må ikke vise billder affamilierne, da alle er på sociale medier og ret naturligt ikke vil udstilles. Jeg viser bare billeder fra et sted, da alle andre indeholder børn og voksne. Hjælpecentrene har kontakt med et stort antal udsatte familier - de hjælper med tøj og mad. Men også med at forbedre boligen, hvis det kan lade sig gøre. Vivar hos en familie, som takket være indsamlede penge fra gospelkoret Korsdraget i Blekinge og håndværkere fra Lindomme, fik nyt gulv, sofaer og spisebord!

 Der var ubeskriveligt snavset og rodet, de fleste steder - men naturligvis ikke alle. Alle billeder i dette indlæg er fra samme hjem. Huset er et rækkehus med en masse gamle arbejderboliger - ikke vedligeholdt nogensinde. Vand og sanitet findes ikke inde og 6 børn og 2 voksne bor i samme rum.

 Vand henter man i brønden.

Vi befinder os i et EU-land. Her lever mennesker med god levestandart og mange muligheder. Men her er også stor, bortgemt fattigdom og armod. Det er svært/umuligt at tage en videregående uddannelse, da både studier og bolig koster mange penge. Her er (naturligvis) meget drikkeri, men også familier med kærlighed og sammenhold. En familie, med store drenge havde flyttet en masse gange. "Det bliver aldrig bedre med dem" sagde vores rejseledsagere - "De ved ikke bedre. De kan ikke" - men her fandtes et el-orgel og et klaver var på vej fra hjælpecentret - for to af sønnerne gik på musikskole! Arbejdsløsheden er på over 30 % i området. Men tallet dækker over, at, dem som har mulighed, rejser ud af landet for at tjene penge hjemtil. Her fik jeg måske en del af forklaringen på alle de mange, med slaviske sprog, som rejser med Øresundståget!

Litauen - en rejse!

Regina og Liselotte foran lastbilen Julle

(Del 1) I forbindelse med vores konfirmationsarbejde i RegionSyd i Equmeniakyrkan har jeg været på en rejse til Litauen sammen med kollega Liselotte Spåre. Vi vil gerne tage de ældste af vore unge - dem som konfirmeredes for 2 år siden - med over for at se arbejdet der. Pastor Walla Carlsson har fortalt levende og engageret om det store sociale og kirkelige arbejde, hun er igangsætter og en vigtig del af.

 Torsdag tog jeg toget til Karlshamn i Blekinge. Der mødtes jeg med Walla og Liselotte ved færgen til Karlshamn. Turen tager 14 timer. Vi rejste i Wallas lille lastbil, som var fuldt pakket med banan-kasser med tøj, kaffe, bleer og andet godt og nødvendigt. Færgen var fyldt med lastbiler. Men vi traf også Marianne og Göran fra Hörby, som rejser på egen hånd. De er bønder - men rejser 4 gange om året til Litauen med alt godt til familier og hjælpecentrene. -Første stop var her, hvor vi læssede en del af pakkerne af. - Huset indeholder et hjælpecenter med tøj- og maduddeling og et aktivitetscenter, hvor et antal indskrevne børn samles til lektiehjælp og fritidsaktiviteter.

Søndag kom vi tilbage til dette sted, som også indeholder en fin - men for lille - kirkesal. Her fejrede vi gudstjeneste sammen med ca 60 andre.

Der var masser af sang, nadver og indtagelse af to nye medlemmer - nu består menigheden af over 60 medlemmer. Den er startet for bare 12 år siden.

Den meget velbesøgte genbrugsbutik set udefra

 Tilbage til fredag. Vi kørte videre til næste hjælpecenter - et lejet hus, som foruden samme aktiviteter som det første sted også indeholdt en genbrugsbutik. Vi spiste frokost på kontoret sammen med tre seje mænd fra Lindomme ved Göteborg, Göran og Marianne og Regina. I denne by er der en Metodistkirke, hvor de i weekenden havde børne-sang-weekend. Vi nåede kun at hilse på, inden programmet gik igang.

Frokost på kontoret

Og genbrugsbutikken indefra

Sidste hjælpe-center - her boede vi!

Sidste stop var hjælpecentret uden for byen. Her skulle vi også bo. I huset er plads til lektiehjælp og andre aktiviteter. Her er desuden lavet det fineste lille bageri, hvor flere kvinder har fået arbejde. Vi talte meget om, hvordan man bedst kan hjælpe. Der er så meget at gøre - men at skabe job er bestemt ikke uvæsentligt!

Her var fint pyntet med farver og fantasi.

Walla viser bageriet, hvor blandt andet mere end 1000 kanelboller bages hver uge

Næste indlæg kommer til at handle om det sociale arbejde - hjemmebesøg på landet!