Ørken, tøsne og pizza

 Jeg kørte hjemmefra kl 8 i morges. Første stop var den lille by Nävlinge inde midt i de skånske skove, hvor Svend Gønge og hans mænd i sin tid husserede. Her fik jeg lov at prædike ved gudstjenesten, hvor også et børnekor og et ungdomskor fra nabomenigheden i Vinslöv medvirkede.
Festlig gudstjenste, selvom 1. søndag i Fasten er en alvorlig dag med teksten om Jesu 40 dage i ørkenen. Hvad skulle Jesus dog der - ude i ensomhed og fristelse? Han var jo netop blevet døbt af en af tiden hotteste kendisser, Johannes Døberen, og står klar til at begynde arbejdet. - 40 er tallet på årene, hvor Israelitterne levede i ørknen, Moses var 40 dage på bjerget alene med Gud og de ti bud, og der findes flere eksempler i Bibelen. Men 40 uger er også den tid, det tager for et barn at vokse sig stort nok til at fødes. Tallet 40 står for en tid til at modnes og komme til klarhed.
Jesus fandt ikke selv på at trække sig tilbage til ensomheden. Han blev drevet derud af Gud Helligånd. Det var meningen at han skulle blive helt klar over, hvilke valgmuligheder han stod overfor, og at det indlysende og lette valg ikke var, det Gud ville.

Ikon af Fristelsen - Djævelen viser Jesus al verdens herlighed og siger, at han kan få det hele, hvis han bare vil tilbede og ære Djævelen - altså skifte side og gå over til fjenden, Guds modstander (hvilket er betydningen af  navnet Djævel)

Vi ved, at Jesu ikke valgte den lette, lige vej - men Kærlighedens, som kræver at vi lever i tæt relation med Gud. Intet her er automatisk eller let - men det er sandt, godt og spændende.

Vi har altid og hele tiden et valg. Det eneste, vi ikke kan vælge fra, er døden. Det kunne Jesus derimod! Som Guds Søn behøvede han ikke at dø. Man han valgte at gøre det - for at døden ikke skal have magten længere - og for at vi kan vælge Livet. Og netop dette under, er vi ved at gøre os klar til at fejre i Påsken. Når fastetidens 40 dage er ovre.

Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og hyggesnak ved bordene.

Derefter fortsatte jeg til Vallby, som ligger lidt øst for Karlskrona. Her samles mennesker fra de nærmeste menigheder til gudstjeneste et par gange om året. En dejlig anledning med solosang, nadver og forbøn. Og fællesskab ved kaffebordet bagefter. - Pastor Walla og jeg havde begge været på farten og levet af kirkekaffe-brød hele dagen - så vi tog til Karlskrona og spiste pizza med en ven.
Mens vi holdt gudstjeneste begyndte tø-sne at vælte ned. Forhåbentlig bliver det ikke for slemt at køre i morgen, hvor turen går til Jönköping.