Friday, May 9, 2014

Gæssene flyver i flok

 Jeg har tilbragt de seneste dage i Blekinge. Jeg har overnattet i Mariedalskyrkan i Karlskrona, som jeg tidligere har vist billeder fra. Denne gang var jeg også i kirken i Vallby. Den er meget speciel 7-kantet og meget smuk. Alterbilledet er vævet af kunstneren Eva Spångberg, og til min store glæde fandt jeg, blandt de forskellige symboler, en kile af flyvende gæs!
 Som I måske ved, betyder gæs meget for mig. Det er min yndlingsfugl. Jeg har læst, at de keltiske kristne regnede vildgåsen for et symbol på Helligånden - fordi den er en stærk og fri fugl, der kan flyve over hele jordklodens længde. En dag hørte jeg så, at det "bare var noget, nogen havde fundet på i nyere tid" - Men for mig er det stadig sådan, at gåsetræk er en hilsen fra Gud.
 Jeg elsker deres skræppen, deres vingesus og de smukke formationer, hvor de skiftes til at lede på vej hen over himmelen. Her til morgen så og hørte jeg masser af gæs på vej hen over Blekinge! Tak!

4 comments:

Madame said...

Det er et fantastisk syn af de flyvende gæs, og Eva Spångbergs alterbilledet er utroligt smukt. Jeg forstår fuldstændig din fascination ved vildgæs!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er så fint, når naturen er med i alterbilleder.

Rasmine said...

Hvorfra ved man, at det "bare" er noget, man har fundet på i nyere tid? Selv om det er tilfældet, bliver symbolet vel ikke ringere af den grund. Desværre har jeg aldrig set så meget som en eneste vildgås og slet ikke en flyvende flok - så vidt jeg da ved.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - den keltiske kristendom har fået en renæssance, og i den forbindelse er der skrevet bøger og musik. Det er her, jag har læst om gåsen som symbol for Helligånden. En af kvinderne fra Iona-fællesesskabet fortalte så, at det "bare" var deres leder, som havde sagt det uden belæg for en historik. Men jeg måtte jo sige, at jeg har haft mange åndelige oplevelser, hvor gæs indgår. Hendes reaktion var som din - at symbolet er godt nok, selvom det er nyt! Jeg ønsker flyvende gæs på din vej!