Tuesday, April 15, 2014

Sprøde bøge

 Så lykkedes det endelig at finde et rigtigt godt sted at løbe! Husbond løber på rulleskøjter og skal derfor brug gode asfalterede stier. Han har fundet nogen langs Strandvejen. Jeg vil gerne med i bilen, så jeg kan løbe en tur i mine gode løbesko. Men jeg er ikke så vild med at løbe ude i det åbne, hvor man næsten altid har stærk vind imod sig eller ind fra siden.
 I dag fandt vi det helt rigtige sted, nemlig skoven omkring Charlottenlund Slot.  Her var store ny-udsprungne bøge, bløde stier at løbe på og en underskov fyldt med både hvide og gule anemoner.
 Husbond var også tilfreds med asfalten på hans cykelsti, så vi mødtes efter 3 kvarter, og var vel tilpas og klar til reste-aftensmad inden han skulle til kor og jeg - ? Ja, hvad laver jeg? Læser lidt, gør lidt klar til i morgen, hvor påsken begynder for alvor. For da kommer William og hans far på påskeferie hos os. De har ikke været her siden jul - og det er for længe. Vi har set hinanden i Nordjylland, men hvor jeg dog savner dem!
De kommer alene. Desværre er ikke alle familier langtidholdbare.

5 comments:

Lene said...

Hvor er det dejligt at I fandt et sted som tilgodeså begge jeres behov.
Og det sidste have jeg gættet ud fra et tidligere indlæg, desværre. Men hvor bliver det dejligt at være sammen igen.
I dag har jeg mistet modet på mit ene barns vegne, så jeg sidder her og prøver at finde det igen. I morgen er der atter en dag, må den blive god og energirig for alle.

Madame said...

Den sidste sætning gør mig ondt, og jeg aner, hvad du mener.
Sikke nogle vidunderlige billeder! Dejligt at I har fundet gode steder at løbe.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, det er jo desværre manges lod, og et vi deler.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jeg håber, I finder modet igen. Det er sandt, at det ikke bliver lettere at være forældre, bare fordi børnene bliver voksne!

Bente said...

I ønskes alle en velsignet påske