Målet er nået!!!! Tak for hjælpen.

Jeg har glædet mig meget til at skrive netop dette indlæg. Jeg har nemlig noget vigtigt at dele. Sidste lørdag i oktober havde vi i Café Qvindfolk besøg af Lene.
Her hørte vi om nødvendigheden af at passe godt på sit hjerte og sit helbred i al almindelighed. Et par dage efter havde jeg en chek-aftale med min læge. Og: mit blodtryk var lidt for højt, mit kolesteroltal var lidt for højt - og så sagde han lidt henkastet: "Du har også taget på, ikke?" - Øh, jo, det havde jeg jo. Mit BMI var for første gang over normalvægtig, det vidste jeg godt.

Jeg lavede en aftale med mig selv om, at gøre noget ved det med det samme. Dagen efter stod jeg tidligt op og løb en tur. Det gjorde jeg hver dag - eller hver anden. Turene blev længere og længere. Jeg skrev kilometerne på facebook (og fik både opmuntringer og dumme kommentarer) - købte nye løbesko, ipod, løbetøj, hue, handsker (bare rolig, det koster ingenting i Netto) - og løb i regn og blæst og 10 minusgrader, hvad jeg ellers aldrig har haft mod på. Samtidig gik jeg til LOOP, vores træningscenter flere gange om ugen. I begyndelsen tabte jeg 1/2 kilo om ugen. Ved juletid stod vægten stille, men jeg tog ikke på. Efter jul har vægten bevæget sig langsommere - men - i torsdags nåede jeg mit mål! Jeg har tabt de 12 kilo, jeg havde bestemt mig for! Og selvom du, kære læser ikke har vidst noget om mine mange løbeture, så har det været en del af min motivation, at jeg skulle skrive netop dette blogindlæg. Undervejs har jeg nok haft lyst til at fortælle, for det fylder jo en del i den hverdag, jeg deler ud af på bloggen. Jeg er netop kommet hjem fra 9,3 km  - det meste langs stranden, det er så dejligt! Jeg har altid kunnet lide at løbe, og har gjort det med mellemrum. Denne gang har mit helbred været medvirkende årsag til, at jeg kom igang for alvor.

Kapelmester Thomas Thaarup - Capital World

Lille gut med sut - slut!

 På Facebook har Johannes lagt et lille klip ud, hvor man kan se, at William kan samle en støvsuger. Han har brug for hjælp til at skrue, men han ved præcis, hvor hvilke dele skal sidde. -Her til aften fik han så også støvsuget lidt - ja, det er utroligt, hvad man skal hjælpe de voksne med!

Hans far og jeg tog en tur i LOOP, farfar skulle passe William imens (hans mor kommer hjem fra en lille ferie  her til aften). Sådan her blev vi modtaget. Man forstår godt, at den lille gut med sut er træt.

Nu begynder Påsken!

Frida og Marie har dækket op til Skærtorsdags påskemåltid

 6 dejlige børn var med til at lave aftenens gudstjeneste. De læste påskehistorien, vi sang og så var der besøg på de 4 stationer, Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag.

Det er 20 år siden vi første gang havde denne Før-Påske-gudstjeneste med æsel, palmegrene, brød, saft, kors og den tomme grav. Vi får påskeliljer og påskeæg, tegner og skriver bønner. Bagefter var der mad til alle ca. 80 børn og voksne. William var med, og nu er Påsken begyndt i Strandby Metodistkirke!

Hands on

Aftenen bød på Kapelmesterkoncert på Nordkraft i Aalborg. Sådan lød invitationen:
Hvert år skal 3 års bachelorstuderende og 5 års kandidatstuderende, lave en kapelmesterkoncert. De skal vise, at de selv kan sammensætte et repertoire, lave arrangementer, finde folk til band, snakke med spillestedet og stå i front til koncerten.

Denne aften vil foruden guitaristerne, byde på koncert med en af de eneste blæsere på Aalborg-kons. Så gå ikke glip af denne aften. Kom og vær med til at skabe en god stemning og støtte dem, der gør en indsats for at kunne levere musik af høj kvalitet og vil give det videre.

Thomas bliver bachelor til sommer. Han er guitarist, og spillede 4 selvskrevne numre, med et til aftenen sammensat band, undtaget det sidste nummer, som var ren rock. Det var orkesteret KnownParole i den jyske udgave (dvs. uden Lars, som er udstationeret på Sjælland) - det hele højt, og meget, meget flot

De bare forbereder sig...

Vist har vi da blomster i haven - eller i græsplænen foran huset. Her myldrer det med martsvioler. Dejligt - de passer sig selv og er noget af det kønneste. Lige nu er der nemlig travlhed omkring påskens mange anledninger. I morgen onsdag afslutter vi minikonfirmanderne, med den store Før-Påske-gudstjeneste med stationer, der skal besøges. Der er spisning bagefter, og en god flok har meldt sig til. Palmesøndag, som er på søndag, har vi overhøring af 12 konfirmander. Det er kollega Louise, der har haft undervisningen. Hun har overhøringen og dermed også har spisning med de unge og deres forældre i forbindelse med generalprøven i eftermiddag. I år skal vi ikke på blå mandag, men på blå tirsdag, da Stena ikke sejler mandag, så det kan blive en dag i Göteborg. Lige nu er jeg ved at klargøre alle påskens gudstjenester med salmer og tekster.

Link til radiogudstjenesten

Hvis du vil høre radiogudstjenesten fra i går søndag d. 25. marts Maria bebudelse. Husbond, Jørgen leder og jeg prædiker. Klik her

Billedet er taget af Rico Eiersted ved sidste års konfirmation

Når bare forbindelsen er i orden!

 Det var så i dag, vi havde DR's sendevogne og Jakob Zeuthen på besøg. D. 25. marts er der 9 måneder til juledag og Jesu fødsel, det er dagen. hvor vi fejrer Maria bebudelse.

 Teknikerene var på plads kl.7.30 (sommertid) i morges, alle havde øvet og forberedt. Der var morgenkaffe og rundstykker til alle kirkegængere fra kl. 9 og 9.55 sad vi musestille på plads i kirken.

Her ses forrest Lise og bag hende Marie. Lise sang og Marie spillede til en Maria-vuggevise, som jeg holder så meget af. Wesley Chapel singers, vores herrekor har haft den på repertoiret i flere år, men pigerne gør den endnu finere. Jeg hørte faktisk folk bag mig sidde og rasle med lommetørklæder af bare rørelse!
Resultatet kan høres på DR's hjemmeside, så snart den er lagt ud - jeg linker, når det sker.

Hvad synes du selv, klokken er?

I nat går vi over til sommertid - stiller uret en time frem og udlåner en time til lyset. Vi får den tilbage til oktober, hvor et døgn om året pludselig har de eftertragtede 25 timer. Det er egentlig, det hele værd!

Fredelig fredagaften

Fredag aften. Sushi og pizza med sønnerne, svigerdatter og William. Jeg er klar til menighedens årsmøde i morgen med indberetning, statistik og forudgående personalesamtale.
Jeg er også klar til søndagens gudstjeneste, som skal transmitteres af Danmarks Radio. Vi har prøvet det nogen gange. Faktisk har jeg prædiket over nøjagtigt den samme tekst, om Maria bebudelse, fra metodistkirken i Vejle. Men det er nok 25 år siden. Her til aften er jeg træt. Jeg vil forsøge at komme i seng før midnat. 

Indholdsrig torsdag

 Dagen begyndte med en hyggelig fødselsdag, som 2 af mine dejlige qvinde-veninder holdt for en lille udvalgt flok. Billedet har egentlig ikke noget med fødselsdagen at gøre, andet end det, at Bente også var med til festen og vi har strikket ponchoer sammen. Min er til mig selv, hendes skal gives væk - men jeg synes vi skulle have et billede af os to som krokus:-) - Opskriften er fra bloggen Smilerynker

Sidste del af dagen indeholdt en ordinations-gudstjeneste i Budolfi, domkirken i Aalborg. Christian Bjerre, som jeg arbejder sammen med i Skovhusets ledergruppe, og som har været i praktik hos mig en kort tid i sommer, havde inviteret mig til sin ordination. Her ses han sammen med sin mor, der også er præst. At jeg, som er præst i Metodistkirken, kunne medvirke ved ordination i den lutherske kirke, skyldes Leuenbergkonkordien, som er en fælleserklæring mellem europæiske kirker. Det var en dejlig oplevelse at være med, og jeg ønsker Christian Guds fred og alt godt i tjenesten.

Det er længden, der gør det!

Hvad min dag går med

 På søndag kl. 9.55 transmitterer Danmarks radio P1 gudstjenesten fra Strandby Metodistkirke. Derfor bruger jeg tid på Jomfru Maria, da det er Maria bebudelse, d. 25. marts. Jeg læser og skriver, fylder skrivebord og bøger med gule lapper - og skriver og skriver. Hvilket er ret ualmindeligt. De første to år som præst skrev jeg alle prædikener ned ordret. Siden bruger jeg oftest stikord, undtagen ved bryllupper og begravelser. Her skriver jeg hele talen, så de pårørende kan få den bagefter.

Husbond skriver også - på sin phd. Ind imellem fløjter han, så ved jeg, han har afsluttet et eller andet vigtigt. Så kan det ske, at han ifører sig kedeldragt og går i haven. Her er byens bedste højbed klar til at tage imod, hvad jeg vil så om et par uger.

Hvad kan det ikke ende med?

Se lige hvad William på 15. mdr. kan: TRYK HER

4. søndag i fasten

Dagens gudstjeneste indledtes med Ingemanns salme "Nu vågne alle Guds fugle små". Salmerne var valgt og afleveret til organisten midt i ugen, så det var lidt specielt at opleve, at netop den salme havde en central rolle i aftenens film om Hvidsten-gruppen.
Musikken var velvalgt i filmen - det ramte dog ekstra hårdt, da Solveigs sang fra Griegs Peer Gynt tonede frem. Den spille de vi til vores mor, Solveigs begravelse. Og den får mig altid til at græde!

Reklame!

Der er Gaver på spil hos Dorit på hendes fine blog med masser af skønne billeder fra Grønland af natur, nordlys, fugle og gravhund, foruden al hendes smukke kunst og kunsthåndværk. Se mere her:

Qvindfolk igen. Og mandfolk!

 Endnu en dejlig Café Qvindfolk er godt overstået. Maden var, som altid, smukt anrettet, vel tillavet og god.

Og dagens gæst var Ida Morell, som er leder af Kirkens Korshærs natvarmestue i Aalborg, hvor de hver nat, året rundt har gæster. Brugerne er misbrugere, der ikke har andre muligheder, men som altid er velkomne hos Ida. Det er et fantastisk arbejde, de gør, og Ida er meget god til at fortælle og dele. Du kan læse mere om arbejdet her: Kirkenskorshærs natvarmestuer
Dagen sluttede med Hvidsten-gruppen sammen med ældstesøn og husbond. Sjældent har der været så stille i en biograf. Stærke kvinder og mandfolk!

Tilbage til barndommen

På DR K viste de til aften filmen Playtime af Jacques Tati

Det er åbenbart en kavalkade af Tatis film, for i sidste uge så jeg "Min onkel" - Mon de også viser "Festlige feriedage", som er min yndlings?

Jeg bliver sendt lige tilbage til mit barndomshjem, hvor Tati var i høj kurs. Begge mine forældre - særligt min far - elskede Tatis gags og kærlige måde at fremstille hverdagens absurditet. Mange af scenerne husker jeg og kommer ofte i tanke om - små sjove detaljer. Her til aften kunne jeg ikke lade være med at bemærke, at Erik Balling må have hentet en hel del fra Tatis univers til Olsenbanden-filmene.

Faste kommer før fest

Min julekaktus står i fuld flor - den leger nok, at den er en påskekaktus. Eller også holder den bare alle de kristne højtider - det vil vise sig til pinse!
Foreløbig er det ikke fest, men faste. Mine faste-aftaler går meget godt. Der er noget godt og befriende ved de 40 dage, som hvert år tilbyder muligheden, for at se de daglige vaner og uvaner over, træffe beslutninger og ændre adfærd. Jeg tager imod den mulighed med glæde.

Sortedamssøen

 Datterbarnet er god til at løbe sig en tur - gerne en lang.

 Hun bor ganske tæt ved Søerne, som er et yndet sted at løbe inde i København. Der er åbent udsyn til himmelen og forholdsvis frisk luft. Da vi var på Glyptoteket så vi det skønne maleri af Købke, som viser Sortedamssøen for 200 år siden. der er ikke meget løb over det.

På nettet har jeg lånt dette karakteristiske billede af søen ved aftenstid med de herlige, gamle neonreklamer.
Jeg løber rundt om Strandby, det er en helt anden sag.

Tirsdag

En dag på kontoret med arbejde, telefoner, læsning, gudstjenesteforberedelse (vi har radiogudstjeneste på
p1 den 25. marts) Taizé-gudstjeneste og korøvelse. Nu er der svensk krimi og strikketøj.

Giv tid, giv tid

Solen får stadigt mere magt, det mærker man tydeligt. Dagene er dejligt lange allerede. Men at der skulle komme grønne blade på dette træ, og ligefrem blomster, der udvikler sig til frugt, det er kun noget vi kan tro, fordi vi har erfaret, at sådan er naturens orden. Tro at håbe, at tingene er indrettet efter en højere orden, også selvom det lige her og nu ikke er synligt.

Søndag med kronhjort

 Vi var en tur i Bangsboskoven her til eftermiddag. Kronhjorthannerne gik i en gruppe på 5. De tog det ganske roligt, at jeg havde lyst til at tage billeder.

Faktisk så det ud som om ham her var helt med på at blive fotograferet!
På vejen hjem kørte vi til Sæby, hvor jeg lovede at gi' kaffe. Jeg havde så  lige glemt min pung! Heldigvis havde husbond sin med.

Giver tro mening? Tro giver mening!

 Med de to overskrifter samledes vi 90 mennesker fra forskellige kirker i Vesterkær kirke til den årlige Nordjyske kirkedag. Vores talere var professor Lars Qvortrup, institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet og radiomanden Anders Laugesen, der er cand. pihl. i religion.

 De gjorde det rigtigt godt begge to, de udfordrede, bød på sig selv og delte tanker, viden og erfaring.

Dagen afsluttedes fint med ægteparret Bodil og Lars Busk Sørensen, som bor lige uden for Lemvig. Han er salmedigter og har blandt mange andre dejlige salmer skrevet "Menneske, din egen magt." Da jeg forberedte mig på at lede dagen, læste jeg på nettet om Lars Busk Sørensen at han havde skrevet en sang til FDF i Lemvigs 100 års jubilæum. Jeg gik ind og kiggede på siden og fandt billeder fra de 100 år - også af min oldefar, morfar og dennes bror, der alle var med fra begyndelsen. 

Det er min oldefar skrædder Martin Larsen nederst til venstre og min morfar  Hans og hans bror Christian nr  3 og 4 i bagerste række. 

Og her min oldefars gravsten, som jeg aldrig har set før.

Sønnen af Guds kærlighed

venter os en tid, et sted

ingen sorg kan ramme.

Derfor blir den verden, hvor

han har dækket påskebord,

aldrig mer den samme.

sådan lyder sidste vers af Lars Busk Sørensens påskesalme "Spirer af Guds kærlighed". I morgen er det søndag, og da skal vi synge en anden af hans salmer "Levende Kristus, din hånd på min skulder"

Slip fangerne løs - det er vår!

 Jeg kommer af og til forbi denne port, som altid har fascineret mig. Jeg kan selvfølgelig godt se, den er sat op for at forhindre biler i at køre ind. Men det ser nu sjovt ud, med en låst port med spid på toppen, der står frit uden sammenhæng med et hegn!

 Og ser man efter, opdager man, at er der heller ikke er så meget mening i den låste port. - Det minder mig om, at de forhindringer, vi mennesker nogen gange frygter, ikke altid er virkelige, men kun tilsyneladende.

Og det var blogindlæg nr. 900

I dagens anledning

Kvindernes internationale kampdag
Lad os huske, at det endnu ikke er 100 år siden kvinderne fik valgret i Danmark.Og at der er lang vej til ligeløn for lige arbejde. At  der hver dag rundt om i verden, er kvinder, der handles, tæves, ydmyges, misbruges og dør  i forbindelse med fødsler.
Og lad os glædes over, at Guds skabte mennesket (ental, bestemt form) som mand og kvinde (flertal)!
Og for alt det vidunderlige, det fører med sig, når livet er dynamisk og  i harmoni!

Næste år i Jerusalem -

Sådan lyder en jødisk bøn. På en gang en længsel og en forsikring. Jeg har været i Jerusalem 2 gange, og vil meget gerne dertil igen. Lene, en gymnasie-kammerat bor i Israel og har gjort det næsten alle årene, siden vi forlod skolen. Jeg ved, vi er velkomne der. Men det bliver ikke lige foreløbig. Vi skylder de to yngste børn en tur til Israel, ældstesønnen har været med.
Men nu er min søster i Jerusalem! Og det er så dejligt at vide, at hun skal opleve så mange fantastiske ting - se, lugte, smage, høre, føle, leve, undres, glædes, forarges, fortvivle, trættes - kort sagt: Jerusalem!

Maraton i Strandby

 Lige uden for mit vindue har mennesker i dag gennemført et maraton-løb!
se mere her Rico Ejersted, en lokal ildsjæl, der kan få ting til at ske, har arrangeret et karruselløb, hvor man løber den samme rute igen og igen, til man har gennemført et maratonløb, der som bekendt er på 42 km. Man kan naturligvis også løbe ruten færre omgange og fx. løbe en halv-maraton eller "bare" 4,7 km. Men alle følges og alle kommer hele tiden forbi depotet. Bygningen på billedet er en del af Strandby skole, bag den ligger Borger- og kulturhuset og Hallen. Her var start og mål. Fra i morges og til noget over middag løb og løb og løb de i alt 180 deltagere forbi. Selv var jeg en tur i LOOP, gang nr.180 og i går løb jeg helt alene de 6 km til Sønderås udløb og hjem.

Senere i dag skal jeg over i Hallen - men det er til fest. Strandby Fiskeriforening fejrer 100 års jubilæum  og vi er inviteret. Det bliver dejligt!

Den første dag i marts

Nu er mine anemoner ikke blå! Og de er heller ikke  fra den 1. dag i marts.  Men derfor er det alligevel den sang,  der hele tiden kører på den indre harddisk - og der vel ikke noget i vejen med at glæde sig? DEN BLAA ANEMONE Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts maa smelte ved at se det den første Dag i Marts. Hvad gennembrød den sorte Jord og gav den med sit søblaa Flor et Stænk af Himlens Tone? Den lille Anemone, jeg planted der i Fjor. Paa Lolland jeg den hented, et Kærtegn fra min Fødeø. Saa gik jeg her og vented og tænkte, den maa dø; den savner jo sit Skovkvarter, sin lune Luft, sit fede Ler; i denne fjendske Zone forgaar min Anemone; jeg ser den aldrig mer. Nu staar den der og nikker saa sejersæl i Jyllands Grus ukuelig og sikker trods Ensomhed og Gus, som om Alverdens Modgang her har givet den et større Værd, en lille Amazone og dog min Anemone som Søens Bølge skær. Hvad var det dog, der skete? Mit Hjerte koldt og haardt som Kvarts det smelter ved at se det den første Dag i Marts. Jeg tænkte: "Evigt skiltes ad min Sjæl og Glæden," da jeg sad i Vintrens grumme Done. Nu gør min Anemone mig atter fri og glad. For denne rene Farve den er mig som en Vaarens Daab, den la'r mig nyfødt arve en Evighed af Haab. Saa bøjer jeg mig da mod Jord og stryger ømt dit Silkeflor, en Flig af Naadens Trone. Du lille Anemone, hvor er vor Skaber stor! (Kilde: Kaj Munk: Mindeudgave Digte, (red. Niels Nøjgaard og Knud Bruun-Rasmussen), Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, København 1949). læs mere om sangen her