Wednesday, March 2, 2011

Fra dagens læsning i "Væven"

Det onde i verden er ikke at være ufuldkommen, men det er ikke at ville godheden.  "Det tunge i livet: At ville, men ikke kunne. Det onde i livet: At kunne, men ikke ville." (Gunnel Vallquist)
"Væven" af Martin LönneboPosted by Picasa

8 comments:

Anne Thompson said...

Amen til at det tunge er at ville, men ikke kunne. I starten jeg var syg snakkede folk om, at det var så vigtigt at finde frem til noget man virkelig gerne ville. Det var ikke mit problem. Har aldrig været det. Det var at finde det jeg faktisk kunne også. Ville'r er det nok af. Og langsomt kommer kræfterene igen til også at kunne. Det må være det gode i livet!

Madame said...

Det er smukke og meget tankevækkende ord - til et dejligt billede!

Rasmine said...

Jeg ville blive deprimeret af at læse den bog.

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - og jeg ønsker dig alt godt på vejen!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - tak. Billedet er fra Normandsdalen ved Fredensborg slot.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - det tror jeg faktisk ikke. Det er en bog, vi nu læser i kirken i en lille læsegruppe for 3. gang, kapitel for kapitel en uge af gangen. Det er netop en bog med øvelse i livsmod, men naturligvis også ærlig om livets problemer.

Rasmine said...

Jo, jeg ville.

Dit citat får mig til at mindes det indtryk, religionsunderviningen gav mig i sin tid. Hvis man giver sig til at fortolke alting meget dybt, bliver det umuligt at leve op til. Løsningen skulle så være, at Jesus sonede alle vores synder på korset. Det skulle være en lettelse og er det for så vidt også, men det er ikke desto mindre uudholdeligt hele tiden at skulle føle, at man ikke slår til.

Det var det, jeg fik ud af religionsundervisningen. Jeg foretrækker at tro, at enten var læreren var galt afmarcheret, eller også var der noget, jeg misforstod dengang.

Det er lidt ligesom den form for opdragelse, hvor man bliver straffet for noget, som man ikke vidste var galt, men som man får at vide, at det burde man have kunnet sige sig selv. Jeg ved godt, at parallellen halter lidt, men alligevel. Psykisk terror!

Jeg vælger at tro, at læreren var galt afmarcheret, eller at der var noget, jeg misforstod dengang.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - "Retfærdiggjort og stadig synder" - sådan er den lutherske teologi. Og det er sikkert den, du har mødt i religionsundervisningen. Men der findes heldigvis andre kirker og andre udlægninger af teologien. Metodismen, som er den gren af teologien, jeg er tilhænger af, lægger vægten på mulighederne i stedet for begrænsningen. Gud ønsker, at vi skal udvikles og helliggøres, vokse som mennesker og i tro. Og målet er, at vi ikke skal blive ved at skade os selv og andre, men tværtimod være med til at forandre verden til et bedre sted at være. - Så, jeg er bestemt ikke enig med din lærer, men regner mig dog for en kristen!