Friday, November 7, 2014

Vi bare forbereder os

Billede fra sidste Israels-rejse
Om 2 dage er vi i Betlehem. I aften, fredag skal vi i Natkirke i Helligåndskirken på Strøget. Hver fredag er der åbent hele aftenen, men mellem 20 og 21 er der Taizé-andagt, og det går vi ikke gerne glip af. I morgen skal bruges til at ordne de sidste kontorting og til at pakke. - Jeg har overvundet mig selv og er gået til læge i dag. Jeg har længe haft smerter i mit venstre ben, og gik ud fra at det var en følge af faldet og bruddet i ryggen i sommer. Men med en lang vandring forude fik datterbarnet overbevist mig om, at det nok var en god ide, at få lægen til at sige god for det. Og tænk, det flinke menneske viste billeder og forklarede, at det var helt naturlige smerter, og at jeg skulle have smertelindring (og piller mod bivirkninger af det smertestillende:-) Så nu har jeg for første gang i lange tider ikke ondt!!! Hurra. - Jeg måtte også en tur til tandlægen, da jeg knækkede et stykke af en kindtand i går. Ja, ja det går godt! Men nu er vi forhåbentlig snart klar til vandreturen fra Nazareth til Betlehem.
PS - der var ingen Natkirke pga koncert!

2 comments:

Lene said...

Der er vist en, der glæder sig :-) God bedring med benet og god tur.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - du kan tro, vi glæder os!