C for Celle!

Første gang jeg så det øverste billede troede jeg, det var et billede af en kloster-celle - altså et sted beregnet til at trække sig tilbage i ensomhed, bøn og stilhed.

Billedet mindede mig om de retrætehuse eller klostre, jeg har været i. På sin vis havde jeg ret. Det er nemlig en celle. Men ikke en celle i et kloster - det er en celle i et fængsel. Det er et billede fra Guantanamo-lejren! Uha, der tog jeg fejl. Her er det altså en celle man anbringes i med tvang. Det jeg tænkte på, var jo en celle, som man frivilligt trækker sig tilbage til. Og da betyder celle et grundvilkår for liv! Cellen er stedet, hvor alt begynder - og i cellen rummes samtidig hele livet. Celle kan i kirken også være betegnelsen for den lille gruppe, som mødes til fortrolig samtale og bøn, her med den samme betydning af liv, nødvendighed og begyndelse.

KBH

Søndag eftermiddag og mandag betød møde i København. Jeg havde mulighed for at rejse allerede søndag eftermiddag, og nå et besøg hos datterbarnet. Nu om dage åbner Tivoli, inden det er blevet sommer og mens det endnu er koldt. Rigtigt "Tivoli-vejr" - et begreb vi opfandt i min forældre-familie - er: lunt, stille fløjlsblødt sommervejr. Sådan var det ikke i går aftes, men det var godt nok.
Der var ikke mange gæster, så vi havde det meste for os selv. En af de største fornøjelser ved et Tivoli-besøg er ellers at se på mennesker. Det har vi til gode til en anden gang. Chokolade i "Vaffelbageriet" er et must - denne gang også med pandekager!
Her til morgen gav Maria morgenmad på sit hyggelige kollegieværelse. Et kort men dejligt besøg i dronningens og datterens København.

B for BØRN!

Bøn - var min første indskydelse til bogstav B. Der var ikke umiddelbart så mange billeder at tage af, derfor faldt valget på B for BØRN.

"I skal lade børnene komme hen til mig. Det må I ikke forhindre dem i, for Guds rige er til for sådan nogen som dem. Husk at hvis man ikke tager imod Guds rige på samme måde som et barn, så kommer man slet ikke ind i det." Så trak han børnene ind til sig og lagde sine hænder på dem og velsignede dem. Sådan skriver Markus i følge "Den Nye Aftale", som er den nyeste danske oversættelse af Det Nye Testamente.

I Metodistkirken forpligter både forældre og menighed sig ved barnets dåb. Vi lover hinanden at opdrage og oplære barnet i den kristne tro, så det selv får mulighed for at tage stilling. Det er en fælles opgave. Som menighed udfører vi vores del ved at have mange former for aktiviteter for børn - legestue for de mindste, eller Børn & Brunch, vi har Børnekor, Dansegruppe, Spejdere og klub. I 3. klasse underviser dem i Klub 3.

Fastelavn, jul og påske er store børne-anledninger, ligesom den årlige Dåbsklub-gudstjeneste

Mange voksne sætter pris på Børne-gudstjenesterne - der sker lidt mere, og af og til gør det vel heller ikke noget, at budskabet er helt enkelt og let forståeligt. Vi skal ikke være barnlige - men vi er alle Guds børn, Han er vor far og vi er hinandens søskende!

Det er forår - alting springer ud

Også i vindueskarmen blomstrer det. Orkideer, som har været gemt i kældervinduer står nu i fuld flor. Og de ranglede kaktus har store knopper. Jo det er forår. Og om 2 måneder er det solhverv (og min fødselsdag). Så husk nu at nyde lyset og naturen ude som inde!

Det grå guld!

I går havde vi "Senior-gudstjeneste". Det har vi nogle gange om året. Det er altid om eftermiddagen, nogen gange med efterfølgende spisning - i går med kaffe-bord. Hvorfor nu særlige gudstjenester for seniorer, er det ikke dem, der sidder på kirkebænkene hver søndag? Sandt nok, de fleste er trofaste kirkegængere. Men som alle andre har også seniorer lyst til en gang imellem bare at være sammen. Det er menighedens medhjælper-gruppe, der sørger for skriftlige invitationer, forplejning og evt. transport. Der kommer folk fra hele Vensyssel til en klassisk gudstjenste og et herligt fællesskab.
Vi har Børnegudstjenester, Spejdergudstjenester, Familie-gudstjenester, så hvorfor ikke Senior-gudtjenster? Men mest af alt holder vi af, at være sammen. Alle sammen! - PS. I denne uge er der: gudstjeneste i ActA i Aalborg på onsdag kl. 19, i Strandby på næste søndag kl. 10 og mandag d. 26 har vi Gospel-gudstjeneste kl. 20 samme sted!

En morgenrøde himmelskøn

Vi lever i Påsketiden - i morgen synger vi i kirken:
Afvæbnet nu og ødelagt
for evig er al Helveds magt;
thi han som var af døden fangen,
er med triumf af graven gangen.
O salig påskemorgenstund
med guld i mund.
Salmer & Sange nr. 178 vers 2

A for ANDAGT

Så begynder vi forfra på alfabetet. A for Andagt! Ordet kommer af det tyske "andenken" - tænke på, overveje. Andagt er en pause, kortere eller længere. Rammen er vigtig: et sted, som min stol under ikonerne - og stilhed. Man kan skabe et mentalt rum at holde andagt i, men et fysisk sted er bestemt en hjælp.
Min "Tidebønsbog", med Bibellæsninger og bønner til hver dag i ugen, morgen, middag, eftermiddag og aften, er også med til at sætte eftertanken i relief. Men andagt er mere end stilhed og eftertanke. Det er at se sit liv og sin dag over sammen med Gud - ærligt og kærligt.

Ja må hun leva!

I dag er det dronningens 70 års fødselsdag. I den anledning er der, som altid mange meninger om alt, hvad hun gør på den kunstneriske front. Avisen har en herlig forside på 2. sektion, hvor der gøres talstatus over dronningens liv og virke. Heraf fremgår, at hun har haft 32 soloudstillinger, været scenograf/tegnet kostumer til 11 forestillinger og at hun har designet 12 messehagler. Alt det kan være meget godt - men ikke mindst vigtig er oplysningen om, at dronningen har oversat 3 bøger alene og 1 sammen med prins Henrik.
Stig Strömholms trilogi hører til mine absolutte yndlingsbøger. Jeg har købt dem 2 gange, da de første 3 blev lånt ud og aldrig kom tilbage. Jeg genlæser dem med års mellemrum. Mærkeligt nok har jeg aldrig søgt dem på originalsproget - jeg læser ellers gerne svensk. Måske er det fordi, de er oversat, så man ikke tænker på det.

Hjertet på rette sted

"Hvem kan sige: Jeg har holdt mit hjerte rent, jeg er ren for synd?" - "I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast." Bibelen: Ordsprogenes bog 20: 9 og 19:21
"Vor trøst er, at han som skabte hjertet, også kan hele hjertet" John Wesley

Min mand - rederen!

Familien er nu i besiddelse af to stk. havgående fartøj. Foruden den gamle 3-personers kajak, som vi har haft i 28 år, har husbond investeret i en rigtig ro-båd. Den første af slagsen købte han for sine konfirmationspenge. Den havde han glæde af i flere år. På et tidspunkt solgt han den, men nu er det igen tid til ro-båd.
Hunden har svært ved at fatte, hvad der foregår, når han kommer ind til os på land - men den bliver meget begejstret, når det går op for den, at det er ham!
Jeg har mumlet lidt om, at jeg ønsker mig en lille motor.

Velkommen lille ven!

I dag fik jeg endelig mødt Samuel Sipho. Jeg var desværre forhindret i at være med til at tage imod ham i lufthavnen, da han blev hjembragt af sine stolte og glade forældre. Denne weekend har han været på besøg hos bedsteforældrene i Nordjylland, og vi benyttede muligheden for at møde det lille menneske i egen høje person. Han er præcis så fin og lækker, som alle har fortalt. Lidt genert over alt det nye og fremmede, men nysgerrig og udforskende. En rigtig dejlig lille dreng. Men hvordan i al verden skulle hans forældre kunne få andet end et dejligt barn!

Samuel var noget optaget af, at jeg tog billeder, og sammen fotograferede vi både mor og mormor. Til sidst fik jeg lov at have ham på skødet - en stor tillidserklæring. Jeg er meget beæret.

Å for ActA, Metodistkirken i Aalborg

Bogstavet Å erstattede i 1948 Aa. I Aalborg bruger de dobbelt AA. Og netop i Aalborg ligger den lille ny Metodistkirke ActA, som fortrinsvis består af unge mennesker under uddannelse eller i nystiftede familier. Der har været metodister i Aalborg i over 100 år, men den gamle kirke i Dalgasgade blev eksproprieret. Menigheden etablerede sig i lejede lokaler, men gennemsnitsalderen steg. På et tidspunkt opgav man at være selvstændig menighed.
For 4 - 5 år siden begyndte vi så at samle de unge, der flytter til byen fra Strandby menighed og andre metodistkirker i landet. For 2 år siden fandt vi lokalerne, Sønderbro 2, hvor vi har etableret os.

Over indgangsdøren i det smukke hus er initialerne CT (eller faktisk TC) hugget ind. Det er pga. manden som byggede huset - men det er også mine initialer Charlotte ThAArup.
ActA er det latinske navn for Apostlenes Gerninger, hvor de første kristnes liv og historie er beskrevet. Vi har taget navnet til os - også fordi det indeholder AA.
ActA er en lille menighed på vej. Vi mødes en aften om ugen til enten socialt samvær eller gudstjeneste eller samtale, fællesskab afsluttet med bøn.
På tirsdag skal vi bowle, i onsdags talte vi om kors og påske. Det er en stor glæde at være med i arbejdet i AA.

Gå ud og gå en tur!

Anne fra "Vand til vin", min kollega og ven, har gjort mig opmærksom på denne fine hjemmeside:
www.walk-up.dk

Thisted

På vej til Venø gjorde vi holdt i Thisted. Der har jeg aldrig været før! Vi har flere gange tænkt at køre til kirkekoncert, for at opleve det legendariske drengekor, men endnu er det ikke blevet.
Byen har godt 13.000 indbyggere og et gammelt, men åbenbart helt nyrenoveret rådhus, som Bindesbøll har tegnet. Byvåbnet er lavet over en madonna-skulptur, som findes i kirke. Den fik vi ikke set - men blomster så vi på gaden!

Mine drømmes ø!

Året påskelam blev hentet på min barndoms ferie-ø, Venø, som ligger i Limfjorden ud for Struer. På nettet har jeg fundet "Venø kartofler og lam", som også ligger under foretrukne ude til højre på denne side. Herfra vidste jeg, at gården Nørskov nu er hjemsted for Pip og hendes familie, og at der stadig dyrkes kartofler men nu også er fåreavl. Pip er født på Nørskov, og boede der med sine forældre og to brødre, da jeg var barn. Lørdag i påsken kørte vi turen og tog den lille færge (der dog er betydeligt større end den gamle, som kun kan tage 3 biler) over til Venø, som er 7 km lang og 1 1/2 km bred.
Grunden til mit kendskab til øen er huset "Lærkereden", som min morfar og mormor havde en andel i - 1/7 del faktisk. Huset havde oprindelig "Venøborg" ejet af Holstebro FDF som nabo. Det gamle"Venøborg" er for længst revet ned og et nyt bygget opppe på bakkerne. De var 7 eller 8 FDF-ledere, der fik tilbudt at købe "Lærkereden", hvilket de gjorde, og gennem mange år har huset dannet ramme om mange menneskers ferie. Vi var der altid mindst en uge, helst 3 hver sommer sammen med vore forældre og bedsteforældre. Det var Paradis! Vi legede, spillede, badede, lavede bål, gik ture og fik hverdagen til at fungere på primitiv vis. De voksne bagte, lavede mad, hentede vand i brønden, gravede latrin ned, hentede mælk på Nørskov og fisk på havnen (helst ål) og læste historer højt. Hver morgen sang vi morgensang og holdt andagt. Om søndagen gik vi naturligvis i kirke i Venø kirke, som er Danmarks mindste. Vi kunne være heldige at ikke bare de sædvanlige kirkegængere kom, men også en af øens to FDF-lejre - så sad der børn overalt på gulvet, bag alterringen og op ad trappen til den lille prædikestol:-)

Jeg har ikke været på Venø i over 25 år. Efter mine forældre solgte deres andel af "Lærkereden", fordi de skulle købe eget hus efter et helt liv med tjenestebolig, så har det ikke været det samme. Men nu ved jeg, at Pip er på Nørskov, og at hun laver fantastisk godt lammekød. Så når det, vi har i fryseren, er spist, er det nok muligt vi skal en tur til øen igen.

Ø for ØRKENFÆDRE og ØRKENMØDRE

Ø står her på bloggen for Ørken-fædre og Ørken-mødre. I begyndelsen af det 3. århundrede erklærede den romerske kejser Constantin kristendommen for en statsunderstøttet religion i hele Romerriget. Dermed ophørte forfølgelserne af kirken og de kristne. De var nu ikke længere i fare for at blive kastet for løverne i cirkus, eller for at blive korsfæstede. De kunne samles frit til gudstjenester uden at skulle skjule sig under jorden i katakomberne, og de havde lov til at beklæde embeder i statsadministartionen. Alt sammen meget godt. Men - kirken blev dermed også unmderlagt de skiftende kejseres og andre magthaveres politik og magt, et problem kirken har kæpet med og mod siden. ØRKENEN blev tilflugtsstedet for de kristne, som ville leve Gud nær uden at være underlagt staten. Syriens og Egyptens ØRKNER blev redningen. Antonius, der døde i 356, var en af de første og mest berømte. Men der var mange - tusinder, mænd og kvinder: ørken-fædre og ørken-mødre. De levede som eneboere men sluttede sig efterhånden sammen i fællesskaber og blev forløberne for nutidens klostre.

Der findes flere samlinger af deres "tankesprog", korte fortællinger eller udsagn som: "Lær din mund at sige, hvad der bor i dit hjerte". Amma (mor) Synkletia sagde: "I begyndelsen er der meget strid og besvær for dem, som nærmer sig Gud, men siden kommer der uudsigelig glæde. De, som vil tænde en ild, hoster og græder under arbejdet, men de lykkes på denne måde med det. Der står jo: "Vor Gud er en fortærende ild" - Hebræerbrevet 1:29. På samme måde bør vi tænde den guddommelige ild i os med tårer og besvær".