Sunday, February 22, 2009

En fantastisk dag.

Ved gudstjenesten i dag indviede vi biskop Christian. Det var en meget fin og stor oplevelse. Jeg har fulgt Christian siden Jørgen var et-års-arbejder i Horsens i 1976/77. Om det har Christian sagt til avisen Nordjyske, at han som 16-årig en aften var til noget ungdomsarbejde i kirken, og derefter blev kristendommen og arbejdet i kirken en personlig levende ting. Et par år efter blev jeg selv ansat i Horsens og nåede at være Christians præst et år inden han først blev et-års-arbejder i Svendborg og derefter begyndte sine teologiske studier på vores præste-seminarium Överås i Göteborg. Det er en dejlig oplevelse, at følge mennesker der vokser og udvikles i deres liv med Gud.
At være biskop i Metodistkirken i Nordeuropa er en kæmpe opgave, der også betyder mange rejse-dage og mange forskellige mennesker og kulturer at forholde sig til. ----Jeg har ingen billeder fra selve gudstjenesten og bispevielsen. Dem må man finde på www.strandby-metodistkirke.dk Der var præster i blå kjoler med hvide stolaer, og præster i hvide kjoler med røde stolaer og biskopper i hvidt og rødt og den svenske ærkebiskop i vævet kåbe og med hat, en folkekirkepræst i sort og med rundkrave og ledere fra flere frikirker i Sverige og Norge med rundkrave og pænt tøj. Og så var der en kirke propfuld af glade metodister fra bla. Rusland, Ukraine, Hvide-rusland, de Baltiske lande, Finland og hele Scandinavien. Salmesangen var flot og forenede selvom vi sang på mindst dansk og engelsk på en gang. Og bagefter fortsatte festen med dejlig mad.
Elisabeth og Christian er nu taget hjem til København. Store omvæltninger kommer til at præge tiden, der kommer. Men Gud er den samme i går, i dag og i de 8 år, der ligger foran os!
Posted by Picasa

5 comments:

David Kvebæk said...

Gratulerer med dansk biskop. Så ble det nesten som jeg håpet.Mitt ønske og min bønn er at Gud må få bruke hans visjonære evner til glede og gavn for Metodistkirkeni Norden og Baltikum. La oss vise ham respekt. La oss ikke kalle ham biskop Christian. Det er for familiært.Gratulerer også med en vellykket Centralkonferanse. David.

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak! For mig er denne tiltale den rigtige. Der er ikke et udtryk for noget familiært, men som dronningen, der ikke tiltales med fornavn. Sådan var det vel også i oldkirken?

Sara said...

Hej Charlotte!
Jeg synes også det er fint, for min skyld må man også gerne kalde ham Christian bare :) Hehe... Det må gerne være familiært! hehe...

Udover det, så er min far altså kun 47 år :) på jeres hjemmeside står der 48 hehe. Bare en lille rettelse!

Tak for en god gudstjeneste og god velkomst af vores familie søndag.

Kram Sara Alsted

Unknown said...

øv jeg ville så gerne have været der, men det var lidt svært at forlade min baby der havde 39.4 i feber... så rigtig meget øv!!!

Tro Håb og Kærlighed said...

Jamen, du kommer bare næste gang vi har bispe-vielse i Strandby :-)