Sunday, March 22, 2015

Gudstjeneste, en løbetur og et spørgsmål

Dagens gudstjeneste blev fejret i Rickarum. Det er "Maria bebudels." Jeg prædikede over underet, at Gud blev menneske, som vi er mennesker. Nu er det vores opgave ikke at adskille Skaberen og skaberværket igen. Det gør vi, når vi flygter ind i en tryg, religiøs/kristen boble, og ikke vover at leve, som om vi faktisk tror, at "for Gud er ingenting umuligt!"De unge ledte både gudstjeneste og lovsang, og det var dejligt at være en del af menigheden. Elina, som er ansat leder for menighedens ungdomsarbejdet fredag aften, blev præsenteret og bedt for af menighedrådets formand (og menighedsudvikler i RegionSyd) Bengt Åkesson.

Da jeg kom hjem til byen igen efter 1 1/2 times kørsel, var det tid til 1 afsnit af "Downton." Jeg indså jo med det samme, at jeg har set hele denne sæson. Men det er bestemt et gensyn værd. Så var det tid til en løbetur - idag langs Søerne. På hjemvejen gik jeg over Holmens Kirkegård og blev som altid opholdt ved gravsten, der fortæller historier. I dag: Emma Gad og familien Okking. Bemærk, at Jens Okking allerede har ladet sit navn og sine fødselsdata indhugge på sin kones gravsten. Jeg blev glad, da jeg så det! Hvad tænker du?

4 comments:

Madame said...

Du har måske købt denne sæson af Downton Abbey på dvd? Det er en dejlig serie.
Holmens Kirkegård har jeg aldrig besøgt, men det giver du mig lyst til. Jeg har ikke før hørt om, at nogen har ladet deres navn og fødselsdata indhugge på ægtefællens gravsten, men jeg kan godt lide, at folk selv tager stilling til, hvor de vil begraves.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg kender en, der har adgang til denne sæson af Downton. Mht gravsten har jeg i Sverige set dette, at man skriver sig på sin ægtefælles sten. Men det er mange år siden.

Rasmine said...

Hmmm - lidt underligt. Hvordan kan han overhovedet være sikker på, at det kan lade sig gøre. Man ved aldrig, hvad der sker. Men man kan måske sige, at det var en smuk tanke, da indskriften blev lavet.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - det rejser unægtelig nogen tanker og spørgsmål. Jeg har set det tidligere i Sverige. Og jeg har oplevet en mand, som blev over 90. Han havde været gift to gange og fået børn med begge sine hustruer. Han lovede, ved den førstes død, at han ville begraves hos hende, men ombestemte sig efter at have været gift i mange år med de yngste børns mor.