Tuesday, January 20, 2015

Her i kvarteret...

 Mandagen har jeg tilbragt med husarbejde og kontor.  Der er altid noget, jeg er bagud med at læse i organisationen. - Sidst på eftermiddagen blev det tid til en gåtur gennem byen. Det var fredeligt, også da jeg gik forbi den franske ambassade, hvor blomster og penne stadig ligger i store mængder til minde om de dræbte tegnere i Paris.
 Jeg kom hjem til vores fredelige og hyggelige kvarter efter at havde handlet, og begyndte at lave aftensmad. En helikopter begyndte at kredse over husene, og den blev hængende med så megt larm, at jeg til sidst gik på gaden for at se, hvad der foregik. For enden af Stokhusgade holdt politiet i mandskabsvogne, og DR var også i gaden. Ude på Østervoldgade kunne jeg se politi med blå blink overalt. Det viste sig at demonstrationen mod islamisering af samfundet havde fået anvist en rute gennem vores nabolag. De var ikke mange, hvilket jeg er glad for. Det bekymrer mig, at der marcheres i gaderne, nu på 6. uge - i Tyskland og andre steder. Selvfølgelig har de lov til det - også at blive beskyttet af en tilsyneladende enorm politi-styrke, jeg har ikke set noget lignende. Men det bekymrer mig. Vi har efter min mening ikke brug for splittelse, men sammenhold. -
I morgen kommer der mange flere mennesker i gaderne omkring Jerusalemskirken. Det er tid for den årlige økumeniske kirkevandring, hvor måske 800 deltager. 18.30 begynder de i Skt. Pouls kirke, går videre til Jerusalemskirken, herfra til Skt. Ansgar, den katolske domkirke - videre til Den russisk ortodoxe Alexander Nevsky, til Den Anglikanske kirke ved Langelinje for at afslutte i Gustavskirken - den svenske kirke. Hvert sted er der en kort andagt i "husets ånd." Desværre har jeg for længe siden planlagt en vigtig aften i RegionSyd, så jeg kan ikke være med. Men datterbarnet medvirker. Velkommen!

2 comments:

Madame said...

Dejligt billede af Nyhavn og gaden! Jeg læste om demonstrationen på netaviserne og så det i nyhederne. Jeg synes lige som dig, at vi ikke har brug for splittelse, men for sammenhold.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er vist ikke nødvendigt med en masse markeringer af standpunkter.
Forøvrigt fik jeg billet til Jens Andersen om ASTRID LINDGREN - TAK FOR TIPSET!