Sunday, May 5, 2013

Lysene er brændt ned

Det er 4. maj - aften og lysene i vinduerne er brændt ned. Jeg ser til min glæde på facebook, at mange mennesker stadig tænder lys for friheden. Det er heldigvis længe siden Danmark var besat - 68 år siden, men det er stadig ikke en selvfølge, at vi lever i frihed og demokrati. Derfor skal vi mindes og tænke efter og arbejde for fred og frihed i både store og små sammenhænge.
- Ellers går dagene med raske fjed. Sidste weekend holdt vi Landsmøde i Metodistkirken, det var dejlige og inspirerende dage.
Her i huset glæder vi os meget til at det snart bliver Kristihimmelfartsweekend - og Danske Kirkedage endelig kan løbe af stabelen. Både husbond og jeg har siddet i komiteer og arbejdet med tilrettelæggelse på forskellige niveauer gennem de sidste 2 1/2 år. Det er også dagene, hvor valget til regionsledere i kirken i Sverige finder sted - noget der også fylder en del i tankerne. I menigheden gør vi klar til at overlevere arbejdet, så nye kræfter kan komme til. Alt sammen meget spændende men også nyt og ukendt land at betræde.
Foreløbig er det søndag med en dejlig begivenhed, da vi skal indvie Elsebeth Hjortshøj til lokal-diakon, menighedstjener!

4 comments:

Madame said...

Ja, det er så vigtigt, at vi husker besættelsen.
Hvor bliver det spændende i Kristihimmelfartsweekenden, når valget til regionsledere i kirken i Sverige finder sted!

Lene said...

Jeg er ikke god til navnene, men mon ikke jeg kender Elsebeth? Må I få en god dag sammen.
Lysene nåede ikke at blive tændt her, selv om jeg havde intentionen, i stedet for fik dagen en tanke :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - Ja det bliver noget spændende næste weekend!

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jo du kender Elsebeth!