Wednesday, May 8, 2013

Dagen før...

Det er efterhånden 3 år siden, vi begyndte arbejdet med Danske Kirkedage. Se det store og spændende program her: http://www.kirkedage.dk/program/.
Jeg har siddet i "gudstjeneste-udvalget", hvor vi har holdt mange, mange møder. Det har været spændende, mange tanker er tænkt, ideer afprøvet og forslag bearbejdet. Og nu er vi klar! I morgen kl. 15.30 er der åbningsgudstjeneste i Gigantium i Aalborg. Sammen med vores formand Inge Thomsen, som er sognepræst i Hjallerup, skal jeg lede gudstjenesten, hvor der er plads til 5000 mennesker. Jeg håber virkelig, der kommer mange! For vi havde mulighed for at holde gudstjenesten i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor en del af kirkedagene ellers foregår, men valgte et større - og noget dyrere sted for at få plads til rigtigt mange.
Billederne viser nogle af de mange sager, vi skal have med. Strandby Metodistkirke står for et fiskenet til at hænge bønner i - fiskene blev klippet til kirkekaffen i søndags. Og druerne og vintræet skal stå på alterbordet ved åbningsgudstjenesten. Vintræet udgør, sammen med en Bibel, "Kirkedagsstafetten", som Aalborg stift fik overdraget for 3 år siden i Viborg.  Bibelen har ligget på bispegården i Aalborg mens vinen har overlevet i min svigermors drivhus.
Jeg håber, du finder vej!

8 comments:

Madame said...

Det bliver en meget spændende dag med åbningsgudstjeneste i Gigantium i Aalborg - smukt at se fiskene, druerne og vintræet, der skal stå på alterbordet.

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja - nu bliver det fint endelig at se, om tingene bliver, som vi har forestillet os!

Rasmine said...

Det lyder spændende. Finde vej kunne jeg egentlig godt, men der er lidt for langt.

Nu må jeg vist snart en tur til Aalborg for at blive opdateret. Jeg vidste ikke engang, at Gigantium eksisterede.

Lene said...

Må I få nogle skønne dage, jeg ved endnu ikke om jeg kommer af sted til gudstjeneste, jeg håber det.

Hr. og Fru Danmark said...

Det gik bare så godt! Og det var en skøn oplevelse at være med til gudstjenesten! Tak

Hr. og Fru Danmark said...

Det gik bare så godt! Det var en skøn oplevelse at være med og både se og høre dig og Christian Alsted. Så tak!

Tro Håb og Kærlighed said...

Malika - ja, og dejligt, at vi var så mange!!

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - der er nok sket en del i byen, siden du var her sidst.