Friday, November 11, 2011

d.11.11.18 kl.11

Næsten 9 millioner unge mænd døde og mere end 20 millioner var sårede på krop eller sjæl efter Den Store Krig, som i dag d. 11.11. endte for 93 år siden.

I dagens anledning henleder jeg opmærksomheden filmen " Oh, What a Lovely War".
Klippet her er fra Laeserdiskens hjemmeside, skrevet af Peter:
"Åh, sikken herlig krig

Richard Attenboroughs musikalske krigssatire – af nogen kaldt "en fantasi over Første Verdenskrig med musik" – var instruktørens debutarbejde og som sådan enormt imponerende. Baseret på lutter historisk korrekte udtalelser og på sange fra samtiden genfortælles krigen som et stort, kostbart og forlorent show i bedste engelske music-hall stil. I filmen, som er fra 1969, optræder stort set alt, hvad der kan krybe og gå af engelsk films største stjerneskuespillere."

Valmuerne har en vigtig symbolsk betydning i filmen, bygget over en musical. I dagens udgave af Politiken kan man i kronikken læse digtet, som danner baggrund for både valmuerne i filmen, og den britiske skik med at bære valmuer i november:
I Flanderens jord valmuer gror,
hvor kors på kors og døden bor.
Dét er vort sted: hvor højt fra sky
man lærkens sang i morgengry
knapt hører for kanoners kor.
Vi er de døde;
kort før nu
vi var,
så solens gang som du,
elskede, blev elsket,
ligger nu i Flanderens jord.
John McCrae, canadisk læge på slagmarken i 1915 (oversættelse Povl Riis)

4 comments:

Madame said...

1. verdenskrig er en af de helt store tragedier- jeg læste for nylig Follets 'Giganternes fald' og var rystet. Tænk at man kan lave en film, der genfortælles krigen som et stort, forlorent show i music-hall stil. Men Richard Attenborough har mange gange vist sit format. Nu vil jeg læse kronikken i dagens avis ...

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - "Giganternes fald" har jeg til gode - har kun hørt godt om den.
Filmen gjorde stort indtryk - den er absurd i sin sammenblanding af musical og krig. Giver meget mening.

Anne Thompson said...

Duncan kunne i den anledning fortælle, at der døde 2 procent af den engelske befolkning under 1. verdenskrig. Det var kun 34 landsbyer, som efter krigen ikke havde nogen døde pga. krig. Efter 2. verdenskrig var der kun 2 af de 34 landsbyer, der ikke tabe nogen til krigen - men alle, der vendte hjem til de to landsbyer var enten skadede på krop eller sind. Så det er ikke uden grund at mindet om de to krige er så dybt derovre endnu.

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - jeg synes det så underligt, at menneskene bliver ved med at føre krig - when will they ever learn?