I dag er det Pouls fødselsdag!

I dag er det svigerfars fødselsdag. Han fylder 84. Her sidder han sammen med sin lillesøster Inger. Vejret var til havefest, som det oftest har været det på denne dato. I følge den katolske helgen-kalender er det dagen hvor apostlene Peter og Paulus mindes og fejres. Min svigerfar har to navne, han hedder Poul , som er den danske variant af Paulus og hans bror hed Villy Peter. Men jeg er ret sikker på, at der ikke er nogen i familien, som har tænkt over det med helgen-kalenderen, da de to sønner fik navne. De Bibelske navne derimod, dem har vi mange af i børnebørnenes og oldebørnenes rækker: Rebecca, Peter, Johannes, Jonas, Thomas, Philip, Andreas, Alexandra - som også hedder Sara - Jacob, Maria, Lukas, Sara, Esther og Elias.

LOOP - cirkeltræning!

Sammen med min familie har jeg nu to gange været i det lokale Loop-center. Det er en meget tiltalende form for træning. Vi var en lille flok fra kirken, der fulgtes i går efter kirketid. I dag var vi 4 i bilen, og da vi kørte ind på parkeringspladsen, kørte to af vennerne fra i går ud igen. I stedet for, at jeg forsøger at forklare, hvad det går ud på, så klik ind og læs mere:
 www.loopfitness.dk

K for KRISTUSKRANS

Bogstav K i alfabet-legen står for min kære KRISTUSKRANS. Jeg har den om håndledet hele tiden - til hverdag og fest. Om natten ligger den på natbordet på toppen af bogstakken. Det er den svenske biskop Martin Lönnebo, der har udformet Kristuskransen, og den er tænkt som en hjælp til bøn i lighed med fx. Rosenkransen, som den romersk katolske kirke bruger. Der findes mennesker, som kan koncentrere sig i bøn, men det er min erfaring, at mange er glade for den hjælp, som KRISTUSKRANSEN giver.
Lönnebo har skrevet fine bøger om perlernes forskellige betydning. Erfaringen siger, at jo mere man bruger KRISTUSKRANSEN, jo lettere bringer perlerne én i forbindelse med virkeligheden, de dækker over: Alle de aflange brune er stilhedperler, der bruges til at "vaske tavlen ren".
Guldperlen = Guds-perlen, hvor bønnen lyder: "Du er grænsløs - du nær. Du er lys - og jeg er din". Den lille hvide = Jeg-perlen, Den store hvide = Dåbs- eller den nye begyndelses-perle, Den brune = Ørken-perlen, Den blå = sorgløsheds-perlen, Den første røde = Kærligheden jeg modtager, Den anden røde = Kærligheden jeg giver, De tre så hvide = hemmelighedsperler, hvori jeg lægger mine forbønner, Den sorte = mørkets- og dødens-perle og Den hvide = Opstandelse-perlen.
Jeg har holdt en del retræter over KRISTUSKRANSEN, vi bruger den til børn, unge, voksne og ældre. Det er klart, at ikke alle synes om den. Men mig er den kær!

Vi vil fred her til lands

 Sankt Hans aften og bålet brænder også her i Strandby. Faktisk har vi to bål, et på hver side af byen. Vores er på sønder side. Vi var mange mennesker, idet flere familier har tradition for at se bål, synge Midsommervise og lytte til bål-tale her. Så går en del hjem og fortsætter aftenen, mens mange bliver og bager pandekager og snobrød, drikker medbragt kaffe, siger til lykke med studenter og svendeprøver, beundrer babyer og hundehvalpe - en var netop hjembragt fra Frankrig! - og så bliver der fanget græshopper, løbet om kap og leget.
 Louise holdt båltalen og fortalte en drabelig historie om en spejdertur, der gik verden rundt og hvor al fantasi var i brug undervejs - herlig historie!

 En af aftenens konkurrencer var skiløb, hvor to hold med 4 på hvert par ski løb om kap. Her går drengene på næsen!

ActA på Egholm

Ude i Limfjorden 2 min.'s sejltur fra fastlandet ligger Egholm, en lille ø, som er et yndet udflugtsmål for folk i Aalborg. ActA-folkene havde sat hinanden stævne med grill og aftenkaffe. Det var sidste samling inden sommerferien. Almindeligvis holder en kirke ikke sommerferie, men ActA er en undtagelse. Menigheden i Strandby har til gengæld åbent hele sommeren, da vi for 3. år i træk er "Vejkirke" http://www.vejkirker.dk/fileadmin/filer/Billeder/Vejkirke/vejk10_jyll_web.pdf med åben kirkedør og kaffe på kanden fra 11 til 16 i juli og august (kirke nr. 5 i folderen.)

Vi havde 3 børn med, Albert, Juliane og Charlotte og Jonas' lille nyfødte datter, der allerede har været vidt omkring og med i kirke en del gange - og som nu også har været på Egholm. Jeg nåede at blive 54, før jeg kom derover!

MUS-afslutning

MUS står for Metodistkirkens Ulve og Smutter - det er spejderne fra Børnehaveklasse til 3. klasse. De inviterede til afslutningmed helstegt pattegris og gudstjeneste sidste tirsdag. Jeg har haft problemer med at oplade billeder fra kammeraet - men her kommer de. Vi var over 100 børn og voksne. Øverst to af de trofaste ledere: Margit og Margit. Efter spisning var der klovne-gudstjeneste i anledning af, at MUSene skulle på cirkuslejr i weekenden.

Der blev sunget og leget og vi fik understreget at "Gud er fjolle-forelsket i det enkelte menneske, og at han ikke kan undvære en eneste af os"

J for JESUS

J for JESUS. Det er ikke let at vælge billede til dagens indlæg. Der findes masser af billeder af Jesus, men de kan ikke vise, hvem Han er. Jeg tror ikke, jeg er det eneste menneske, der kan have for mange naive søndagsskole-Jesus-billeder i hovedet - for slet ikke at tale om Thorvaldsens hvide Kristus-figur fra domkirken i Kbh. Når jeg mediterer over Det Nye Testamentes tekster om Jesus, står disse billeder ofte i vejen. Det plejer at hjælpe, at give ham en rød t-shirt og et par cowboybukser på, når jeg skal forestille mig min Herre, der helbreder, underviser, går på vandet og sidder til bords med hvermand. Jeg har valgt en ikon som illustration, for ikonerne vil jo netop vise, hvem Jesus er, og ikke hvordan han ser ud. I det Gamle Testamente er der forbud mod at gøre billeder af Gud. Men da Gud selv er blevet et med skaberværket i Jesus, kan vi naturligvis af skaberværket gøre os billeder af, hvem Gud er. Ikonen er på ingen måde en afgrænsning eller fastholden af Jesus. Ham, som døden ikke kunne holde fast, kan naturligvis ikke begrænses af nogen! Han kan kun elskes og æres.

Fiskefestival med fortælling og rejsegave

Lions club Bannerslund holder hvert år Fiskefestival på Strandby havn. De sælger fisk af fineste slags, der bliver spillet dejlig musik, og som noget nyt i år blev der fortalt Bibelhistorie hver halve time. Louise i rundkrave og Lionskasket fortalte  - men det var ikke let at få ørenlyd i auktionshallen.En anden meget vigtig begivenhed var, at Lions uddelte årets rejse til en ung. I år var det "vores" Amalie, spejderleder og MU-leder, violinist og bare aktiv kirke-pige sammen med sin søster Christiane og deres forældre. Her er er de sammen med deres bedsteforældre, Ruth og Tellus. Amalie holder billetten til Australiens-turen i sin hånd. Sikke en gave! For 2 år siden var det vores Maria som fik  årets Lion-rejse, hun havde en fantastisk sommer i Italien. Det er da flot!

Kirkekaffe i landkredsen

I går drak vi kirkekaffe i "landkredsen". Vi har i menigheden flere familier, som bor i landlige omgivelser. For nogle år siden inviterede menigheden sig selv på kirkekaffe for første gang, og siden er det blevet en fin tradition, at vi 3- 4 gange hver sommer kommer på besøg forskellige steder. Det er en rigtig hyggelig eftermiddag. Hos Gitte og Carsten var der det fineste kagebord.Folk i alle aldre sad rundt omkring med saft og kaffe, snakkede og hyggede. Børnene hoppede på trambolinen og nogen af de voksne gik tur ud i heden. Vejret var med os - godt det samme, for vi havde nok fyldt stuehuset til bristepunktet, hvis vi skulle have været inde. Tak for gæstfrihed og for kaffe!

IB-skal

I står for IB-skal Muslingeskallen her kaldes en Jacobs-skal, men på dansk bliver Jacob til Ib, og skallen hedder derfor en IB-skal. Det øverste billede er fra Ibsker på Bornholm. Ibsker er den bornholmske udgave af "Jacobs kirke". Mange kirker er viet til Skt. Jacob, der var en af Jesu disciple bror til Johannes, de to sønner af fiskeren Zebedæus. I følge Apostlenes gerninger blev Jacob halshugget på ordre fra kong Herodes. Inden sin død menes Jacob at have været i Spanien, hvortil han bragte den kristne tro. Efter sin død skulle hans døde krop være fragtet tilbage til Spanien og der begravet, hvor nu byen Santiago de Compostella ligger. Graven blev glemt men genopdaget, da en bonde flere nætter så lys på sin mark, hvor graven var. Herefter blev der bygget kirker på stedet, og i dag ligger en mægtig gotisk katedral, som er rejsemål for tusindvis af pilgrimme fra hele verden. Santiago er Skt Jacob og resten af byens navn betyder "Stjernemarken". Ikke langt fra byen ligger ved Atlanterhavskysten "Verdens ende", hvor man kan finde Ib-skallerne. Fra gammel tid blev Ib-skallen derfor både et bevis på den gennemførte pilgrimsrejse og et symbol på selve pilgrimslivet.
Da min søster og jeg sidste år gik på strækningen mod Santiago de Compostella, fulgte vi den gamle pilgrimsvej, som er afmærket netop med Ib-skaller.

FN 31

FN 31 er nummeret på svigerfars båd. Han ejer den sammen med sin makker, der netop er fyldt 85. Svigerfar fylder 84 om ikke mange uger. FN er indregistreringen på fartøjer hjemmehørende i det, der hed Frederikshavn politikreds. Vejret er med de to fiskere for tiden - det handler om, at der ikke må være for meget vind. De sætter garn og skaffer dejlig mad til familie og venner. På den måde er fiskeriet dobbelt glæde!
Denne sæson har de købt en ny motor - det var ikke unødig luksus.

Skagen

I dag har jeg nydt stilheden på en anden måde. Jeg er klar over, at det har været regnvejr i det meste af landet i dag. Men her i den nordligst del af Jylland har det regnet ganske let. Husbond og jeg kørte til Skagen.
På Grenen mødte vi meget få mennesker. Almindeligvis er der en lind strøm langs stranden både ud og hjem, men altså ikke i dag. Det er egentlig sjovt at bo et sted, som mange mener er langt væk fra det meste, og så have en turistatraktion som Grenen en Maraton-distance væk. Ganske rigtigt talte de mennesker vi trods alt mødte, tysk og fransk.

Stegt ål afsluttede turen, inden vi rundede Gammel Skagen med solnedgangskiosken. Vi blev ikke til solen går ned - det varer stadig et stykke tid. Vi spiste heller ikke is - vi havde nemlig en halv jordbærkage, som ventede på os herhjemme!

HAVN

H kunne stå for HJEM - for jeg er netop hjemkommet efter 3 dejlige og intense dage i Skovhuset - se evt. Lenes blog: http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2010/06/flere-af-jer-har-stillet-sprgsmal-til.html og her: http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2010/06/stilhed.html

Men H står for HAVN, stedet hav og land mødes. I modsætning til "strand" eller "kyst", så er HAVN et menneskeskabt mødested. Der findes natur-havne, men oftest er havne, lavet af menneskers hænder. Havnen i Strandby er over 100 år gammel, men vi ved stadig, hvem der byggede den. Niels Tvilling var den, der forestod byggeriet, og selvom det mislykkedes i første omgang, så tog de fat igen. Havnen forbedrede livsvilkårene for fiskerne ganske betragteligt, og den har dannet ramme om mange menneskers liv og arbejde - og gør det stadig. Strandby havn er ejet af fiskerne selv, og den er landets største privatejede. Havnen har mange lighedspunkter med kirken, som Niels Tvilling også var med til at skaffe til byen. Det er "hjemme", men ikke et sted, vi skal opholde os hele tiden. Det er stedet, hvor der hentes nye forsyninger og gøres klar til ture ud i verden. Det er her, mennesker mødes, veje krydses, skader repareres - og her er en blanding af alvor og glæde. På Strandby havn står en sten, hvorpå er indhukket en tekst, der bl.a. fortæller at havnen nu er ombygget 11 gange, og at den er bygget "i Jesu navn". Kirken er ombygget knap så meget - men den har naturligvis til fælles med havnen at være bygget i Jesu navn!

Stilhed - også på bloggen!

Stilhed er et middel, ikke et mål. Stilhed fremmer fordybelsen og er en hjælp til at lukke af for ydre påvirkninger og i stedet koncentrere sig om det indre liv. Stilhed er en gave, vi kan give til hinanden.

Fordi jeg vil give og modtage stilhedens gave de næste dage, bliver der også stille på bloggen - shhyyyyh!